Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroën DS3 Cup

God spænding ved Grand Prix Danmark

Citroën DS3 Cup 
26/08/18 

Fra en godt blandet startgrid blev det til en sejr fra start til mål for den mesterskabsførende Jonas Lynge i DS3 Cup. Nordjyden så sig aldrig tilbage, da startlysene slukkede, men et godt stykke hen ad vejen fulgte Mads Frederiksen med den forsvarende mester til en andenplads.
 


(Foto: Kimersfoto.dk)

Med andre ord var spændingen i løbet ikke rigtigt at finde på forreste række - men det var den så sandelig i resten af feltet.


Jørgen Worthmann kørte sig hurtigt op - niendepladsen blev vekslet til en tur på podiet
(Foto: Kimersfoto.dk)

Eric Nilsson og Erik Bertilsson kom også godt fra start i tredje og femte position respektivt, men ind i første sving var der allerede tumult, da Bertilsson forsøgte sig hårdt på Eric Nilsson. I tumulten ud af sving 2 ender det med et spin for Ericsson, ligesom Anton Bergström også kom med i kampen og fik skader på bilen.

Nede bagfra forsøgte Kenn Bach ivrigt at komme frem i feltet, og det lykkedes til dels også. Insight Racings nordjyde stormede frem i feltet på den første halvdel af omgangen, men et sammenstød med Knut Eirik Knudsen kostede dyrt, da Bach blev idømt to strafbaner for sammenstødet.


Mads Frederiksen tog en sikker andenplads og en god pointhøst med fra lørdagens løb
(Foto: Kimersfoto.dk)

Gode kampe
Den, der bedst af alle profiterede på de første omganges kaos var Jørgen Worthmann. Efter en noget anonym kvalifikation startede sønderjyden fra 9. position, men med taktisk klogt arbejde blev det hurtigt vekslet til en tredjeplads. Og efter en safetycarperiode, udløst af en afkørsel fra Knut Eirik Knudsen, slog Worthmann for alvor sin tredjeplads fast.

Tredjepladsen holdt til mål for Jørgen Worthmann, der virkelig fik understreget, at det kølige overblik altid er godt at have.

Det skete i en god kamp med Erik Bertilsson, Kristian Moe Sætheren og Isac Aronsson, der forsøgte at hænge på. De tre kom imidlertid til at kæmpe om fjerdepladsen helt til mål - en plads, som tilfaldt Kristian Moe Sætheren foran Isac Aronsson og Eric Nilsson, der kæmpede sig godt tilbage fra at have tabt terræn i begyndelsen.

Det giver samtidigt Nilsson pole position til morgendagens løb. Erik Bertilsson trak syvendepladsen i land, mens Kenn Bach måtte tage til takke med ottendepladsen. Jesper Thomsø blev nummer ni, og Thue Bach-Kristensen nummer 10.

Sejren giver desuden Jonas Lynge gode kort på hånden til at blive NEZ-mester for andet år i træk, idet hans nærmeste konkurrent til titlen, Thomas Faraas, desværre ikke er til start denne weekend. Til gengæld tegner der til at blive tæt kamp om tredjepladsen, for her er tre kørere, som skilles af et enkelt point i øjeblikket.


Jonas Lynge tog sæsonens sjette sejr.
(Foto: Kimersfoto.dk)

Insight Racing


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 26/08/18 - Jyllandsringen - Citroën DS3 Cup
  •