Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

1600 Challenge

Rømer tilbage fra sommerferien.

1600 Challenge 
22/08/18 

Efter to måneders sommerferie er Oliver Rømer endelig tilbage på racerbanen.
Den unge kører fra Stege deltog senest ved den 3. afdeling af Yokohama 1600 Challenge på Padborg Park, men denne gang står den på Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen.
 

Holdet er i øjeblikket i gang med debutsæsonen i deres hvide Peugeot 207 med nummer 31 på siden, og der er allerede blevet høstet værdifulde erfaringer fra FDM Jyllandsringen, hvor holdet var helt oppe at blande sig i top-10 tidligere på året. Desværre gik der ikke point ind på kontoen, da et afhoppet gearkabel betød at Oliver ikke så målflaget.


(Foto: JJ Media)

Der var også lidt mekaniske drillerier på Padborg Park, så sommerferien er blevet brugt til at få hele bilen tjekket igennem, så den er 100% klar til weekendens strabadser.

Da løbet er årets største deltagermæssigt over alle klasser, skal kørerne allerede i gang med træningen fredag eftermiddag, inden kvalifikation og løb 1 køres lørdag, mens finalen køres søndag.

Kan man ikke selv være stil stede på banen, så bliver søndagens løb vist på TV2 Sport samt TV2 Play. Men vi håber da at folk vil tage turen over broerne for at støtte Oliver Rømer i kampen om flere point i både det generelle DIF Danmarksmesterskabet samt Rookiemesterskabet.

Da denne sæson blot er et læreår, fokuserer holdet heller ikke så meget på pointstillingerne. For lidt over en måned siden kørte Yokohama 1600 Challenge en afdeling i Tyskland, som Oliver Rømer Motorsport ikke deltog ved. Derfor er topplaceringer i mesterskaberne desværre udenfor rækkevidde i år, men målet er stadig at hoppe et eller flere trin op i stillingerne, og forhåbentlig kunne køre om pokalerne på dagen.


(Foto: JJ Media)

Tidsplanen for den kommende weekend er følgende (med forbehold for ændringer):

Fredag
Træning 16.10

Lørdag
Kvalifikation 13.00
Løb 1 17.35

Søndag
Løb 2 11.25

Oliver Rømer Motorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Oliver Rømer
  • Jyllandsringen
  • 26/08/18 - Jyllandsringen - 1600 Challenge
  •