Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Youngtimer Challenge

Super hyggelig weekend langt mod nord

Youngtimer 
14/08/18 

YoungtimerI forhold til vanlig Youngtimer målestok, var den en lille flok Youngtimere der deltog på Rudskogen den forgangne weekend.
Kun 16 biler blev det til, men hverken det, eller det omskiftelige vejr skulle ikke stå i vejen for en rigtig hyggelig weekend med kammeratskab og godt race.
 

Efter mange uger med varmt og tørt vejr, var det ikke til at forestille sig andet, men det blev til både sol, vind, regn og endda en smule kølige temperaturer.

Fredagens fire træningspas gav mulighed for kørsel på både tør og våd bane, desværre fik Henrik Have Jakobsen ved egen hjælp sat sin flotte Lexus i dækmuren, men med hjælp fra kammerater/konkurrenter og en del gaffa-tape, lykkedes det heldigvis at få bilen køreklar igen.

I depotet måtte man fredag eftermiddag slå teltene ned på grund af kraftig vind, heldigvis var der gæstfrihed hos de Youngtimere der havde lejet pit-garager, så det gik alligevel.

I bedste youngtimer stil bød aftenerne på fælles gåtur på banen, spisning og hygge i Pit-garagerne.

Lørdagens kvalifikation foregik i tørvejr, her var Bent Dyhre Hansen hurtigst i klasse 1, Kim König i klasse 2 og Kenneth Engelberg Olsen i klasse 3.

De tre klasser blev afviklet samlet, i klasse 1 var Bent Dyhre Hansen og Tommy Dam Kieffer hurtigst weekenden igennem, i klasse 2 var Kim König og Ole Sondrup generelt de hurtigste, og i klasse 3 måtte Kenneth Engelberg Olsen desværre udgå da hans Golf ødelagde en trækaksel på startstregen ved heat 1, herefter var der kun to kørere tilbage i klasse 3, her trak Ole Knudsen samlet set det længste strå i duellen.

1. heat blev afviklet i tiltagende regnvejr, og et par kørere måtte træffe det fornuftige valg at trække sig på grund af duggede ruder.
I klasse 3 kom Ole Knudsen over stregen blot 2 sekunder før sin enlige konkurrent Erik Nielsen.
I klasse 2 var Arne Hansen i Renault Clio klart hurtigst, efterfulgt af Ole Sondrup og Thomas Bakke.
I Klasse 1 tog Bent Dyhre Hansen den første af weekendens tre sejre, efterfulgt af Chris Leonhard og Henrik Have Jakobsen.

2. Heat blev kørt på en næsten tør bane.
I klasse 3 måtte Erik Nielsen udgå, og Ole Knudsen kunne komfortabelt tage weekendens anden pokal.
I klasse 2 var Ole Sondrup først over stregen, efterfulgt af Kim König og Søren Christensen.
I Klasse 1 var det igen Bent Dyhre Hansen, efterfulgt af Tommy Dam Kieffer og Henrik Have Jakobsen.

3. Heat var egentlig planlagt til kl. 17.05 søndag aften, men det lykkedes heldigvis at få ændret tidsplanen således at heatet blev kørt kl. 14.45, men hvor youngtimerne var glade for at kunne komme hjem lidt tidligere, mødte vi et par skuffede Nordmænd som var kommet for at se Youngtimerne –og så var det allerede slut.

3. Heat blev afviklet i flot solskin, og her blev der flere steder virkelig kæmpet om placeringerne.
I klasse 3 havde Ole Knudsen og Erik Nielsen en brav kamp, Erik tog en velfortjent revanche og kom over målstregen 0,3 sekund foran Ole.
I klasse 2, fik Kim König efter en lang sej kamp, endelig krammet på Ole Sondrup, Thomas Bakke tog tredjepladsen, skarpt forfulgt af Søren Christensen og Arne Hansen.
I klasse 1, stod der igen Bent Dyhre Hansen og Tommy Dam Kieffer på de to første placering, men denne gang var det Chris Leonhard der tog den sidste pokal.

De to heats søndag blev livetransmitteret med rigtig flot tv dækning, og selvom de Norske kommentatorer knap var på entusiasme-niveau med dem de der kommenterer Tour de France, så var både de, og de norske arrangører imponerede over de danske Youngtimeres tætte, men respektfulde race.

Foreningen YT-Nordic havde sørget for uddeling af kildevand til alle kørere efter hvert sidste heat.
Der var 15 kørere ved overrækkelsen, og præmier til 14 vindere.
Au2parts leverede Glasrens, racing bremsevæske og racing motorolie som ni kørere kunne glæde sig over, Würth i Hillerød havde doneret en solid Goddiebag med både Øl, div. værktøj, og en pæn vægkalender (så man kan se hvad dato det er), Hankook Competition bød ind med et gavekort på 2000 kr.
Sidst men ikke mindst vandt tre kørere refundering af deres startgebyr, økonomien hertil leveres af YT-Nordic og deres sponsorer.
Der var så en enkelt tomhændet kører tilbage, heldigvis blev der med hjælp fra Eye-copenhagen lige plads til et par flotte solbriller til ham.

Foreningen YT-Nordic støtter en række løb i Youngtimer serien, og kunne ved dette arrangement igen uddele præmier og gaver til en samlet værdi af mere end 15.000 kr.

YT-Nordic slår til igen ved HMS’ afslutningsløb på Ring Knutstorp den 29.-30. september 2018, se mere og følg med på foreningens Facebook side: facebook.com/YTNordic/

Thomas Bakke


Læs mere om:
  • Rudskogen Motorsenter
  • 12/08/18 - Rudskogen Motorsenter - Youngtimer
  •