I bagagen var karrierens hidtil bedste resultat fra den tredje afdeling, som for første gang var et top 8 resultat. Derfor var målet denne weekend at tage endnu et par hop op ad rangstigen – både i løbsresultaterne, men så sandelig også i mesterskabsstillingen.
Bilerne var allerede på banen fredag morgen, hvor den første træning blev kørt klokken 9.50. Lukas havde den fordel, at han allerede i 2017 havde kørt på banen. Dengang var det dog ikke i den nuværende bil, men stadig i klassen. Så han vidste på forhånd, hvad han gik indtil, og hvilken vej at svingene drejede.
Det beviste han så sandelig også med 4. hurtigste tid af alle, og det endda på godt slidte dæk, hvor trådene hang ud af til sidst.
Så der kom selvfølgelig 4 andre dæk på bilen til kvalifikationen, som blev kørt godt en time senere.
(Foto: JJ Media)
Her blev der kappet yderligere et sekund af morgenens tid, men der var lige et par konkurrenter mere, som var smuttet foran på tiderne. Men startposition 6 var stadig karrierens bedste startposition.
Da starten gik på løbet senere samme dag, skød den røde og grå Suzuki Swift Sport med nummer 11 på siden hurtigt af sted, og var allerede oppe på 5. pladsen gennem de første sving.
Der var dog en halv time til at komme længere frem i rækkerne, hvilket han også havde kurs imod. Hurtigt fik han kæmpet sig forbi to biler, hvorefter han indtog en fænomenal 3. plads. Dækkene led dog under de høje temperaturer og sol fra en næsten skyfri himmel, så omgangstiderne faldt en lille smule, hvilket var nok til at to konkurrenter nåede at smutte forbi inden målflaget.
Det var nu heller ikke så sært, da mekanikerne hurtigt kunne konstatere at dækkene igen var helt nede ved trådene – og det endda på begge fordæk! Så er det altså svært at køre hurtige omgangstider – men flot kæmpet alligevel. Og den første top 5 placering var dermed i hus, hvilket var endnu vigtigere.
(Foto: JJ Media)
Lørdag var en helt ny dag, hvor der skulle køres en ny kvalifikation for morgenstunden.
Da de 20 minutter var gået var det en lettere frustreret kører, der kom ind i pitten. Bilen kørte mærkeligt ned af langsiden, og havde heller ikke den samme fart som dagen før. Mekanikerne fik dog hurtigt konstateret at bilen var en anelse ude af sporing, så det blev der rettet op på, så den igen var toptrimmet til løbet. Men det rakte til 9. startposition.
Da løbet blev startet lørdag formiddag, var de første 3 pladser hurtigt vundet, men fremmarchen blev desværre hurtigt stoppet, da der kom Safety Car på banen, for en konkurrent holdt i gruset.
Det tog næsten 10 minutter af løbstiden, alt imens at kørerne hellere end gerne ville give den fuld bundgas igen.
(Foto: JJ Media)
Endelig kørte den fine (og hurtige) Porsche Safety Car i pit, og så blev løbet ellers givet frit.
Planen var at fortsætte fremmarchen, men den fik en brat afslutning, da en forankørende konkurrent spandt rundt lige foran Lukas, så han bragede ind i siden på ham med et pænt stykke over 100 km/t. Til alt hel skete der ikke nogen personskader på hverken Lukas eller konkurrenten – men så heldigt slap den røde og grå Suzuki Swift Sport altså ikke.
Hurtigt kunne han konstatere at løbet var slut, da hele forenden på bilen var blevet smadret, og ikke mindst køleren, som hurtigt smed væsken.
Dermed var løbet ovre med kun halvanden omgangs reelt ræs.
Det var en masse dyrebare point som blev mistet der – men fra den positive side, så gik det mest ud over bilen, udover en lidt øm krop i timerne efter.
(Foto: JJ Media)
Weekenden må alligevel betegnes som et fremskidt, da holdet nu har et top-5 resultat i bagagen, og derudover står og tripper lige udenfor top-10 i DIF Danmarksmesterskabet.
Nu er der en masse time forude på værkstedet og hos maleren, og så er Dankemi Racing og Lukas Staub ellers klar til at give den gas igen til Grand Prix Danmark, som skal køres på FDM Jyllandsringen om halvanden måned.
Dankemi Racing
Læs mere om: Lukas StaubLausitzring15/07/18 - Lausitzring - 1600 Challenge |