Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross

God start for Magnus Dall, trods alt ...

Rallycross 
18/04/18 

På trods af en rigtig kedelig start på DM 1, endte weekendens løb alligevel godt for Magnus Dall i teamets Renault Clio Super1600.
Allerede ved udkørslen fra lørdagens frie træning, fik Magnus problemer med koblingen, og det viste sig at udrykkerlejet var defekt. Dette blev hurtigt skiftet, så Magnus kunne være klar til Q1 senere på dagen, men desværre havde mekanikerne ikke rigtigt opdaget grunden til dette svigt, så da de prøvekørte bilen, skete nøjagtig det samme igen.
 

Desværre kom Magnus så ikke ud til hverken Q1 eller Q2, så det var vigtigt at vi fandt årsagen inden søndagens tidlige warm-up, da der skal være tid i 2 Q heat for at nå finalerne.

”Det var rigtig kedeligt at få problemer allerede efter den frie træning, men defekten er noget som vi ikke har kunne forudse, siger en meget frustreret Magnus Dall”


(Foto: KJ Foto)

Det blev en meget lang lørdag aften, og nat, men heldigvis blev fejlen rigtig lokaliseret, og bilen stod igen klar søndag morgen, så vi kunne få det testet af i warm up'en, og heldigvis fungerede det hele igen. Kæmpe stor ros til alle vores mekanikere, de gjorde et fantastisk stykke arbejde, og også stor tak til FTZ i Glostrup, som åbnede firmaet lørdag aften kl 24, for at vi kunne få de manglende dele... - det er sgu god service. 

Planen var nu at Magnus skulle sørge for at finde den rette fart i Q3 og Q4, og ikke lave fejl så han ikke fik noteret en tid, men alligevel formåede Magnus at køre ud i Q3 og fyre en rigtig hurtig tid af, og det samme skete i Q4, så finalepladsen var sikret, og Magnus skulle starte P5, så der skulle satses alt i finalen, for at nå den ønskede podieplacering.

Magnus kørte en fornuftig finale, og fik hurtigt kørt sig op som 3`er, og dermed på podiet igen.

”Vi havde aftalt at jeg skulle se starten an, og ikke lave fejl, og så derefter give max gas…jeg fandt hurtigt ind i den rette rytme, og fik hurtigt kørt mig op på 3`eren, men måtte også erkende at 1 og 2 var stukket af, udtaler en meget glad og lettet Magnus Dall” som tilføjer at han på ingen måde havde drømt om podieplacering, efter lørdag nat med en adskilt bil...

Dall Racing


Læs mere om:
  • Magnus Dall
  • Horsens
  • 31/03/18 - Horsens - DM Rally
  •