Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Årets felt i Danish Endurance Championship tager form

Danish Endurance
Championship 

08/03/18 

DEC - Danish Endurance ChampionshipFlere teams har meldt deres ankomst med interessante racerbiler
Når kampen om årets Danish Endurance Championship om to måneder skydes i gang på Ring Djursland, bliver det ikke blot med et nyt og mere publikumsvenligt afviklingsformat, men også med et meget interessant felt.
 

”Som tingene ser ud lige nu, tegner det til, at vi får et felt på godt og vel 20 biler i premiereweekenden den 6.-7. maj,” siger promotor Tom Pedersen fra Padborg Park I/S, som står bag Danish Endurance Championship. ”Der bliver naturligvis et gensyn med mange af de teams, som vi tidligere har set i løbsserien, men der er dels også en række nye teams, dels eksisterende teams, som har valgt at geare op.”


Team Lindholm Leasing starter med denne Seat Leon TCR
(Foto: Team Lindholm Leasing)

Det sidste gælder Team Lindholm Leasing. Mandskabet har flere mesterskaber bag sig og satser i år med en helt ny bil, nemlig en Seat Leon i TCR-trim.

”Vi satser naturligvis på en topplacering,” siger teamchef Henrik Bollerslev fra Team Lindholm Leasing. Og at netop teamet nok skal være konkurrencedygtig med deres nye racerbil, er allerede bevist, da Seat Leon TCR-modellen tidligere har vundet løbsserien. Udover en Seat Leon TCR planlægger Team Lindholm Leasing også at stille op med en Peugeot 307.

Forza Leasing, hvor primus motor Per Frost tidligere har været aktiv i bl.a. Special Saloon Car, kommer til start med en Citroën DS3 – en bilmodel, som det team og den familie netop har gode erfaringer med. Således slog Louise Frost alle konkurrenterne, da hun ved en afdeling af DSD3 Cuppen kørte fra sidste- til førstepladsen!


Denne Ginetta G55 fra Legend Car Co er atter med i feltet
(Foto: HPT Foto)

Team Padborg Park, der sidste år vandt SP2-divisionen med sin Mitjet 2L-racer, går efter en gentagelse af titlen. Det sker med en ny bemanding i form af Sander Steffensen (som dog har erfaring fra sidste års finale) og Christian Lystoft, men også de forsvarende mestre fra A6-divisionen – Holmgaard Racing – vender tilbage, men med en ny bil. Det bliver med en Volkswagen Golf TCR, at teamet forsvarer titel. Holmgaard Racing kommer også til at møde deres evige rival fra sidste sæson – Legend Motor Co. – der fortsætter med sin Ginetta G55, mens Sally Racing har planer om at indsætte flere af de velkendte Renault Clio-racere, som teamet råder over.

Tidligere har Michael Bergmann i en Porsche GT3, Kenneth Løndal/Brian Mikkelsen i en BMW E46 Coupé samt en række tyske kørere meldt deres deltagelse i årets udgave af Danish Endurnce Championship.

I modsætning til tidligere år afvikles Danish Endurance Championship over to løb af hver 60 minutters varighed, hvor der under hvert løb skal være ét obligatorisk kørerskifte. Løbsserien køres over fem afdelinger på Padborg Park, Rudskogen og Ring Djursland.

Padborg Park

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 06/05/18 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship
  •