Fra startbyerne kører de en tilkørselsrute, inden de lørdag den 3. februar samles i den lille franske by Bourgoin Jallieu, tæt på Grenoble i regionen Auvergne-Rhône-Alpes. Herfra starter det egentlige Rally Monte Carlo Historique kl. 07.00, hvor den første af de 314 deltagere sendes ud på ruten.
Start nr. 81, Toni Hansen og Per Brodersen kørte deres Audi 80 GL fra 1979 til en flot 11. plads i RMCH 2017, efter i lang tid at have ligget i top 3
Der kæmpes om både individuelle placeringer, men også om holdmesterskabet, hvor de danske kørere deltager som TEAM FYNSKE BANK DANMARK. De danske deltagere har valgt at starte fra henholdsvis Bad Homburg i Tyskland, og Reims i Frankrig, og tjekker ind i løbet som beskrevet herunder.
Start nr. 124, Henrik Møller-Nielsen og Martin Møller-Nielsen bruger deres VW Golf GTI til andet en RMCH. Her fanget af kameraet i Rally Midtjylland i oktober 2017.
Fredag den 2. februar kl. 14.53 starter det første danske mandskab fra Bad Homburg.
Start nr. 272, Kenneth Simonsen fra Charlottenlund og Otto Kristensen fra Tune i en fint restaureret Lancia Fulvia HF 1,3, årgang 1968, har valgt Bad Homburg som startsted. De har en rute på 2.579,7 km foran sig, inden de onsdag den 7. februar, tidligt om morgenen, kan køre over målstregen på havnen i Monaco.
Start nr. 128, Henrik Bjerregaard i sin Ford Escort RS 2000, i RMCH 2017. I 2018 med ny co-driver, i den erfarne Kristian Flensbak Jørgensen.
Fra kl. 20.21, går det så løs for de resterende seks danske mandskaber, som starter i Reims. De kommer fra både Sjælland, Fyn og Jylland. Det er følgende deltagere:
Start nr. 81 - Toni Hansen, Horsens / Per Brodersen, Lem Stationsby, ved Ringkøbing, Audi 80 GLE, 1979
Start nr. 124 – Henrik Møller-Nielsen, Allingåbro/ Martin Møller-Nielsen, Allingåbro, Golf GTI, 1979
Start nr. 128 – Henrik Bjerregaard, Monaco / Kristian Flensbak Jørgensen, Aarhus, Ford Escort RS200, 1979
Start nr. 129 – Søren Bunk Jensen, Skanderborg / Jakob Knudsen, Skanderborg, Porsche 911 SC, 1979
Start nr. 180 – Per Vilslev, Hillerød / Erik Andersen, Opel Kadett GT/E, 1977
Start nr. 259 - Lars Hindsgaul, Assens / Arne Pagh, Middelfart, Fiat 128 Coupé, 1972
Start nr. 129, Søren Bunk Jensen og Jakob Knudsen sluttede med deres Porsche 911 SC fra 1979, som nr. 99 af de startende 315 biler i deres debutløb i 2016.
De har fra startstedet i Reims en lidt kortere rute foran sig. 2358,7 km, skulle der gerne stå på kilometertælleren inden de i løbet af en ca. 5 timers periode fra ca. kl. 02.00 til kl. ca. 07.00 onsdag morgen, den 7. februar, kører i mål i Monaco.
Start nr. 180, debutanterne Per Vilslev og Erik Andersen har trænet hårdt i den flotte Opel Kadett GTE, inden deres første start i RMCH.
I øjeblikket arbejdes der på højtryk på værkstederne rundt om i landet. Bilerne har stort set alle været skilt ad i atomer hen over vinteren, og er nu ved at blive finjusteret, så alt fungerer optimalt. De mange kilometer i Rally Monte Carlo Historique er hård kost for både biler og kørere.
Start nr. 259, Lars Hindsgaul og Arne Pagh kørte et fornuftigt RMCH i Lars Hindsgauls debutsæson 2017.
Flere af de danske mandskaber har tidligere kørt rigtigt gode resultater hjem i Rally Monte Carlo Historique, så der er blandt danske historiske motorsportsentusiaster store forventninger til resultaterne, når løbet onsdag morgen, den 7. februar er slut i Monaco.
Start nr. 272, Kenneth Simonsen og Otto Kristensen på en at de glatte natpassager i RMCH 2017.
Team Fynske Bank Danmark
Viggo Johansen, rallypics.dk
Læs mere om: 07/02/18 - Monte Carlo - Rally Monte-Carlo Historique |