Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 4

Mikkel Sjødahl Dam satser internationalt i 2018

Formel 4 
07/12/17 

Det 15-årige danske motorsportstalent satser på en karriere som racekører - og vejen går via det Franske F4 mesterskab i 2018 (French F4 Championship) samt samarbejde med en af Danmarks førende sponsoreksperter
Efter et år i den danske F4 serie har Mikkel Sjødahl Dam og M Racing valgt at satse internationalt, og valget er faldet på den Franske F4 mesterskabsserie - Championnat de France F4
 

Siden Mikkel Sjødahl Dam startede med at køre gokart som 6-årig, har drømmen været, at komme til at leve af motorsporten. Nu er han kommet et lille skridt nærmere drømmen, når han to dage i december test-kører F4 hos det Franske Motorsports Akademi i Nogaro, som forberedelse til 2018 sæsonen.

Stor satsning for Mikkel og familien
Thomas Sjødahl Dam, Mikkels far og manager, siger:
”Vi har hele tiden haft en plan om, at Mikkel skulle udenlands for at teste sit talent og indstilling af. Med den franske mesterskabsserie er det nu realistisk for 2018”.

Den Franske F4 serie består af 7 store events, hvor der til hver event køres 3 løb. Mesterskabet afvikles på nogle af de bedste baner i Frankrig, Spanien og Belgien og samler nogle af de bedste F4 kører i verdenen.

Den franske mesterskabsserie er valgt ud fra det helt enestående setup, hvor kørerne får identiske biler stillet til rådighed – dvs. en løbsserie, hvor det er kørerens talent og kvaliteter, der afgør resultaterne – ikke deres budgetter.

Kompetent og erfaren sponsor kapacitet med på teamet
Sponsor- og brandingeksperten Ole Egeblad (SponsorCom) er med på teamet bag Mikkel Sjødahl Dam og opgaven bliver, at sikre det nødvendige økonomiske fundament for projektet.

Ole Egeblad:
”Motorsporten er en helt enestående fortælling med et meget stort potentiale for de rigtige partnere. Motorsporten giver en fantastisk eksponering, oplevelser, engagement og kombineret med fortællingen om en ung talentfuld kører, som vil det 100% - så har vi en meget attraktiv pakke på plads til vores kommende partnere”.

En ægte drengedrøm
”Det bliver helt vildt at køre på det Franske Akademis anlæg og mod andre super dygtige kører” , fortæller Mikkel Sjødahl Dam. ”Det bliver spændende at prøve kræfter med bilen og få en fornemmelse af, hvad det kræver at være med i 2018”.

15 år og allerede 10 års erfaring
Det er langt fra første gang, Mikkel sidder i en racer. Allerede da han var 6 år, startede han med at køre gokart i Kvistgård ved Helsingør. Efter et par år startede han i DASU, hvor han kørte cadett mini og cadett junior. I 2014 opnåede han en flot 2. plads i DM i Rok og i 2015 kørte han blandt andet Margutti i Italien og det sydsvenske mesterskab. I 2016 kørte Mikkel i FDM Sport-klassen og i 2017 rykkede han op i den danske Formel 4 klasse.

Når Mikkel ikke træner og kører løb, går han på Helsingør Talent & Elite skole under Team Danmark, der er en idrætslinje for unge, der satser på elitesport.

M Racing
www.mracing.dk


Læs mere om:
  • Mikkel S. Dam
  •