Frederik Vesti skal køre Formel 1 supportløb |
ADAC Formel 4 14/10/17
|
|
Der bliver måske ekstra nerver på hos Frederik Vesti der lige om lidt skal køre i et af supportløbene til det amerikanske Formel 1 Grand Prix på CotA i Austin, Texas. Det unge talent fik mandag en opringning fra det amerikanskbaserede Global Racing Group team som havde en ledig plads til den amerikanske sæsons sidste løb. |
|
(Foto: Frederik Vesti Presse)
Det krævede dog noget ekstra fodarbejde for Frederik Vesti der måtte en tur rundt til de lokale sponsorer i Filskov for at stampe den nødvendige økonomi til turen op. Det lykkedes dog for Frederik Vesti, så der blev hurtigt taget kontakt til teamet igen og sagt ja tak til tilbuddet. Desuden bidrog det nyetablede 'Racing for Denmark' sponsornetværk under DASU også med et beløb.
Teamet som Frederik Vesti skal køre for på CotA er danskejet. Det er nu i USA bosatte Christian Pedersen og som har en søn, Benjamin, kørende i teamet. Benjamin er pt. nummer 5 sammenlagt. I pointstillingen kan man læse at Global Racing Group er på en sammenlagt andenplads og Benjamin Pedersen vandt eksempelvis 2 ud af 3 løb ved den seneste løbsweekend som også blev afviklet på CotA. Det mere end indikerer at det er topmateriel Frederik Vesti får stillet til rådighed.
(Foto: Frederik Vesti Presse)
Frederik Vesti er en af de danske kørere der har mest erfaring i Formel 4 idet han har tilbragt sæsonen i den tyske ADAC Formel 4 serie, samt har kørt herhjemme når der ikke har været sammenfald i de to løbskalendre. Som en lille bonus for Frederik Vesti, er der besøg hos Haas teamet der udover Kevin Magnussen også har Romain Grosjean som kører i teamet. Romain Grosjean er mentor for de unge kørere hos Global Racing Group.
Læs mere om: Frederik Vesti |
|
| |