Daniel Lundgaard jagter flere sejre |
Formel 4 DK 01/09/17
|
|
Den danske Formel 4 Renault serie, hvor mesteren vinder en test i en Formel 3 racer hos hollandske Van Ammersfoort Racing, er gået ind i sin afgørende fase. Der er kun tre afdelinger tilbage og lørdag afvikles seriens femte afdeling ved Padborg Night Race |
|
Seriens førende kører Daniel Lundgaard vil ikke have, at hans lillebror Christian Lundgaard, der for knap 14 dage siden vandt SMP Formula 4 NEZ mesterskabet, skal være den eneste i familien med et Formel 4 mesterskab.
I det lille team, der stiller til start under Ronnie Bremers Racing Factory, har Daniel været med i front i alle løb og han har vundet halvdelen af sæsonens Formel 4 løb i Danmark og kommet på andenpladsen i yderligere fem løb. Trods de mange sejre er Daniel ikke mæt.
”Mit mål er at vinde alle tre løb på Padborg Park” fortæller den ambitiøse Daniel Lundgaard. ”Jeg ved, at vi kan gøre det, hvis alt går efter planen. Vi har vist, at vi har farten og hvis jeg kører fejlfrit, så er det muligt med et hattrick”.
Alle tre løb afvikles lørdag. Løb et kl. 16.45, løb to kl. 19.00 og løb tre kl. 20.15. Alle Formel 4 racere skal have monteret LED lys strip, hvide fremadrettet på forhjulsophænget og røde bagudvendte på baghjulsophænget. Så der er lagt op til en særlig oplevelse når de hurtige formel racere kørte tæt ved solnedgang i det sønderjyske.
Mesterskabsstillingen efter 4 afdelinger
Daniel Lundgaard 248 point
Frederik Vesti 197 point
Christian Rasmussen 158 point
Jan Kaiser
Lundgaard Racing Press Læs mere om: Daniel LundgaardPadborg Park |
|
| |