(Foto: Xynamic Automotive Photography)
- Jeg har været på banen en del gange efterhånden, og Paul Ricard er bestemt blandt favoritterne i min bog,
fortæller Morten Dons, og fremhæver den sidste del af banen som særligt underholdende:
- Vi kommer blæsende med godt 280 km/t ud ad langsiden, slækker en tusindedel på speederen før vi kører
gennem Signes-kurven med lige omkring 250 kilometer i timen. Kort efter skal der bremses - hårdt - for at nå
ned i hastighed til et skarpt højresving. Det kan sammenlignes lidt med når en golfspiller slår det perfekte slag;
det giver også en helt særlig fornemmelse i maven…
(Foto: Xynamic Automotive Photography)
Forud for løbet har Morten og RLR Msport-teamet brugt en dag på banen for at finpudse bilens opsætning. Det
skulle gerne højne chancerne for et godt resultat i weekenden:
- Konkurrencen er vanvittigt høj i år, og det betyder at vi er nødt til at være ordentligt forberedt inden løbet.
Vores budget tillader ikke samme testprogram som andre teams i feltet, men hårdt arbejde og passionerede
folk på bilen gør stadigvæk en forskel. Vi skal nok stå stærkt i de næste par løb.
(Foto: Xynamic Automotive Photography)
Som altid kan løbet følges direkte søndag fra kl. 13.00 på www.europeanlemansseries.com/en samt på
TV-kanalen Motors TV.
Morten Dons Racing
Læs mere om: Morten DonsPaul Ricard27/08/17 - Paul Ricard - ELMS |