Bilen har været 12 år undervejs, dels på grund af, at teamet fra starten havde bestemt, at alle dele
skulle være de originale – og de er ikke lette at finde, - og dels fordi, der lige kom nogle år, hvor en
del af energien blev lagt i deltagelse i forskellige langdistanceløb.
Delene til Volvoen med Nr. 61 på døren er fundet over det meste af verden.
F.eks. blev K jetronic indsprøjtningsanlægget fundet i USA, og hele systemet af indsugningstragte
til turboindsugningen (i original indpakning fra Volvo motorsport) blev fundet i Gøteborg, sammen
med den helt rigtige Getrag gearkasse.
En masse dele har måttet specialfremstilles, da de simpelthen ikke findes mere, og at bilen nu er
raceklar er som nævnt frugten af 12 års anstrengelser, hvoraf de seneste 2 år har budt på mange
sene aftener i garagen i Ishøj.
Volvoen har forladt racergaragen for første gang i 12 år
Bilen køres af dens ejer Bjørn Larsen fra Greve, der har slået sine folder i dansk motorsport de
sidste 40 år. Først som motocross kører på højt plan. Derefter som rallykører i en årrække, og
siden 2005 som banekører i forskellige sammenhænge.
Her er det blevet til en lang række podieplaceringer i bl.a. DEC, kulminerende med det danske
mesterskab i kl. 1 i 2009.
Derudover kan nævnes en 3. plads i Creventic seriens 12 timers race på Hungaroring, samt
topplaceringer i den svenske ERcup.
Teamets øvrige medlemmer er Michael Steen, som også har været en del af dansk motorsport i
mange år, dels som rallykører, mekaniker på forskellige dragster racere, og senest som mekaniker
hos WW racing i den danske DEC serie, og endelig Ole Juhl, der startede i dansk race i 1970 ́erne,
som en del af teamet bag den Volvocup racer, som hedengangne Harry Motor desværre aldrig
kom til at køre pga. rygproblemer. Derudover har han været teamchef hos WW Racing i Saxo cup
og DEC, mekaniker hos DK racing event ved 12 og 24 timers løb rundt i Europa, samt teamchef for
CM carparts racing ved ERcup i Sverige.
Det er således ikke kun bilen, med også teamets medlemmer, der har et vist historisk skær over
sig, og med alle disse års racer erfaring i bagagen, ved de godt, at selvom der er lagt mange tanker
og timers diskussioner af detaljer i projektet, ja så kan mange ting gå galt når der virkelig bliver
lukket op for gassen.
Derfor betragter BL Racing da også 2017 som et læreår, hvor man både skal lære bilen og
disciplinen historisk motorsport at kende, men når det er sagt, bliver alle racerløb kørt ud fra
devisen om: ”at det gælder ikke om at være med – det gælder om at vinde”.
At team BL Racing er kommet så langt skyldes som nævnt en masse hårdt arbejde, men der skal
også lyde en stor tak til Bruno Hansen motorsport for gode råd og vejledning.
BL Racing Læs mere om: Bellahøj (Gadeløb)06/08/17 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP |