Scenen er kort at SC er på vej i pit. Hamilton sænker farten i feltet. Det er ikke bare noget han gør, det gør mange når de fører an efter SC - det er deres ret, at diktere hastigheden og det er deres ret at bestemme hvornår hastigheden igen øges. Vettel rammer Hamilton. Vettel føler at han Hamilton sænker farten pludseligt - brake-tester ham, og bliver derfor vred, kører op på siden af Hamilton, gestikulerer og rammer sin konkurrent. Efterfølgende bliver Vettel ramt af en ti-sekunders stop-and-go straf, for at have ramt Hamilton, mens der ikke sker noget med Hamilton. Data fra hans bil er blevet undersøgt - han bremsede ikke, og kørte ikke langsommere end ved den første SC periode, hvor han gjorde det samme.

Siden løbet er det blev overvejet om hvorvidt Vettel skulle straffes endnu mere - eventuelt med et løbs udelukkelse. Specielt set i lyset af, at han sidste år havde et udfald mod Charlie Whiting, som blev globalt transmitteret. Skulle han nu mærke straffen falde?

Ikke når det kom til stykket - Vettel udsendte en undskyldning og det blev besluttet ikke at straffe ham. I virkeligheden et ikke helt uproblematisk argument, men mere om det senere. Lad os først vende tilbage til den eftermiddag i Baku:

Om Hamilton faktisk kørte langsommere eller ej, kan man ikke vurdere ud fra tv-billeder. Her er vi nødt til at stole på de oplysninger vi får fra FIA. Dokumentationen kunne med fordel have været fremlagt, men det er den altså ikke blevet. Vi må nøjes med tolkningen af data. Og tolkningen siger at Hamilton var uden skyld i sammenstødet. At køre racerbil er naturligvis en subjektiv oplevelse, og Vettels oplevelse kan man ikke tage fra ham. Han oplevede at Hamilton sænkede farten og bremsede - og antog, som alle andre ville gøre det, at det var med vilje.

Vettels reaktion er menneskelig. Havde de været fodboldspillere havde det været bryst mod bryst, pandebrask mod pandebrask. Men nu er racerkørere lidt mere isolerede så det blev kun til en truende vinken. Og så ramte de hinanden - med ret lav hastighed. Her er det springende punkt om Vettel ramte Hamilton med vilje, eller det var et uheld. Her kan man bruge tv-billeder og man kan bruge sin empati. Kan man forestille sig en rasende Vettel, der har travlt med at gestikulere mod Hamilton, glemme at holde rattet lige? Ja, jeg kan godt. Så det uheld kommer i kategorien dumt - fremfor kategorien ondt. Skal man straffes for den forseelse - selvfølgelig.

Og netop derfor virker det også som overkill at begynde at snakke om hvorvidt han skal straffes yderligere. Specielt hvis det man hiver frem er et verbalt udfald mod Charlie Whiting. Igennem tiden har utallige kørere forbandet et hav af mennesker, men den nuværende generation risikerer at få deres udbrud eksponeret wørlt wajt (som Finn Nissen/CVC TV ville sige det) lige med det samme. Selv er jeg glad for at de mennesker jeg omgåes til daglig ikke kan høre alle mine udbrud, hvadenten det er i trafikken eller på arbejde, eller for den sags skyld i dagligstuen.

Men kort: Hvis Vettel kollision med Hamilton skyldes dumhed, har han fået sin straf, hvis det skyldes et bevidst forsøg på at køre en modstander af banen, så skal han finde en anden levevej. Selvom jeg ikke er i tvivl udfra tv-billederne og udfra en forståelse af hvordan mennesker reagerer når de er lidt pressede, så kan det måske være meget fair at lige kigge nærmere på det. Hvad de har konkluderet virker desværre til at være lidt uklart.

Værre bliver det, fordi det tilsyneladende er Vettels oprigtige undskyldning, der har gjort at han ikke bliver straffet yderligere. Her er det kæden hopper af! Hvis han har ramt ham ved et uheld skal han ikke straffes; var det bevidst skal han straffes - undskyldning eller ej. Man kan vel ikke undskylde sig ud af bevidste handlinger? Så på søndag ramler kører X ind i kører Y og siger bagefter, at jo det var meget dumt og det ved jeg nu. Eller værre endnu hvis man overfører princippet til den virkelige verden... Hvad de egentlig har tænkt i FIA i mandags er lidt tåget, for ikke at sige fuldstændig uklart. Det er muligt at de faktisk har taget stilling til hvor bevidst det hele var fra Vettels side. Men det fremstår som om undskyldningen er udslagsgivende - og det er et problem.

Det bestyrker mistanken om, at det man i virkeligheden har lagt vægt på, er hvilke konsekvenser straf eller ikke straf vil få for VM. Hvilke implikationer vil dette give for showet. Man kan ikke helt slippe tanken om, at hvis det havde drejet sig om Raikkonen og Bottas, så havde overvejelserne været anderledes.

Men sagen er slut, som sædvanligt endte det med at blive mindre kønt end nødvendigt, som det altid sker når FIA blander sig for meget. Men samtidig har det åbnet for en del spændinger mellem de to kørere. Uanset hvad der sker de kommende løb, vil det blive tolket ind i konteksten af Baku.

Men der er også sket andre ting i F1. Mest markant er Ron Dennis' endelige brud med McLaren. Den vrisne englænder har solgt sine aktier i det team han selv gjorde stort i 80'erne. Dermed er endnu en dinosaur forsvundet. Han klarede det flot hos McLaren, han fik et team i problmer til at blive størst og dominerende i 80'erne. Han skaffede verdensmestre og mesterskaber til holdet. Men hans exit blev en smule uværdigt. Kongernes tid i F1 er ved at være forbi - Kooperationernes tid er i gang. Det gælder også hos Sauber hvor Monisha Kaltenborn blev fyret kort før Baku. Lidt forvirrede meldinger fra teamet efterfølgende peger i retningen af, at de investorer der overtog teamet fra Peter Sauber sidste år, ville have mere indflydelse - og flere ledere. En model der med fiasko før er blevet brugt i F1. Kaltenborn kunne ikke se sig selv i en sådan konstellation og er dermed fortid hos det schweiziske team.

Men der er også et løb, der skal køres. En duel mellem Vettel og Hamilton, der skal udkæmpes. Og der er en Bottas, der stadig mangler en kontrakt for 2018. Der er en Raikkonen der stadig mangler at vise at også han kan køre lige op med sin holdkammerat. Der er Force India hvor kørerne ramler sammen. Der er Red Bull hvor Verstappen er hurtig, men udgår, mens Ricciardo kommer med en sejr i lommen. Der er Haas hvor Magnussen brokker sig mindre end Grosjean og med en god indsats i de næste par løb, kan få overhånden i teamet.

Selvom banen i Østrig kun er en svag skygge af den majestætiske Österreichring, så er det en bane der leverer god underholdning. Så vi har noget at glæde os til. God fornøjelse.

Martin Møller-Thomsen