Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Dansk Super Kart

Malthe Jakobsen endnu engang i topform

Dansk Super Kart 
03/07/17 

Malthe Jakobsen fra Sennels i Thy, har udbygget føringen af mesterskabet i Dansk Super Kart til 24 point i OK Junior klassen, efter en fantastisk sejr i Vojens i sidste weekend. Det så ellers ikke godt ud efter tidtagningen lørdag, hvor Malthe en sjælden gang lavede en stor kørefejl og satte gokarten i hegnet på anden omgang og beskadigede ratstammen og en sporestang og haltede en dårlig 7. plads hjem.
 

Det gjorde at Malthe skulle starte første kval heat fra P7. Malthe var derfor meget fokuseret på, at skulle kæmpe sig op gennem feltet og sluttede på P3 i første heat og P5 i andet heat lørdag. Det var ikke lige den bedste optakt til, at skulle forsvare en føring i mesterskabet, men et fantastisk samarbejde med TK Racing, Benjamin Bailly og Malthe´s TM motor var endnu engang nøglen til succes.


En koncentreret Malthe inden starten sammen med træner Benjamin Bailly

Men søndag hvor alle finaler skulle køres var Malthe som født på ny, knivskarp blev sidste kval heat vundet efter en heftig kamp med Bastian Buus, Oliver Skjellerup og Mikkel Højgaard Pedersen, der på skift alle fire var oppe at føre heatet. Malthe skulle dermed starte prefinalen fra P3 og her blev taktikken omkring valg af dæk afgørende, Malthe valgte at køre på gamle dæk og sikrede sig P2 og dermed have fire nye dæk til finalen, her kom Malthe afsted som planlagt efter Bastian Buus og kunne så bare vente på at dækkene toppede på omgang 4, her gik Malthe forbi Buus og kunne efter 14 minutter køre en sikker sejr hjem, med et forspring på 5 sek.


Vinder af DSK Vojens

Derudover har Malthe i uge 24 deltaget i anden afdeling af tysk mesterskab DKM i Kerpen, hvor hele 52 kørere var på startlisten i OK Junior klassen. Her kørte han i den sidste finale om søndagen en flot 9. plads hjem, efter at være startet fra en 23. plads, en uheldig fejl i karburatoren i den første finale, havde desværre sat en stopper for et top resultat i den første finale. Men også i Tyskland har Malthe virkelig vist top speed og flere gang været i top 3 i træningspas og indledende heat, og det har rykket ham meget i hans udvikling og været medvirkende til hans succes hjemme i Danmark.


Malthe Jakobsen i Kerpen Tyskland

Vi må dog erkende, at vores budget ikke på nuværende tidspunkt rækker til at køre alle 5 afdelinger i Tysk mesterskab og springer over næste afdeling i Wackersdorf her i juli måned. Vi holder en kort sommerferie og starter træningen mod DIF DM i Grindsted der afvikles 12-13 august.

Derudover forventer vi, at kunne sætte et program for efteråret sammen, så der bliver økonomi til et par internationale løb mere.

Jakobsen Motorsport


Læs mere om:
  • Malthe Jakobsen
  •