Mac, Rossel og Nykjær er så klar |
Supertourisme 17/06/17
|
|
Det er ikke kun varmen, der gør Mikkel Mac tørstig. Den talentfulde racerkører fra Team Roskilde Racing tørster i den grad også efter at vise, at han er den hurtigste i OK MOBIL 1 DST. Hans første løb i denne sæsons superklasse er slet ikke kørt, som Mikkel Mac havde håbet på, men på den store norske bane Rudskogen er han bare så klar! |
|
Det sammen kan siges om Kevin Rossel og Michel Nykjær. Prøv lige at se på deres tider fra lørdagens træning.
Mikkel Mac 1.26.857, Kevin Rossel 1.26.895 og Michel Nykjær 1.26.956. Også i fredagens træning var de med helt fremme, og de er favoritter i søndagens tidtagning kl. 10.20.
Men, men, men. Det bliver også spillet med fordækte kort i testkørslerne. Der er kørere, der gerne vil sende et signal til konkurrenterne: Se, hvor hurtig jeg er. Måske investerer de også i gode dæk.
Mens andre tøffer rundt med nogle gamle sutter og gerne vil give indtryk af, at de altså ikke er så hurtige. Og så kommer de som skudt ud af en kanon, når det så gælder, og der står værdifulde placeringer og points på spil.
Ikke mindst Team Nymark Racing med teamchef Michael Outzen er både kendt og berygtet for deres pokerspil. Frederik Nymark var meget hurtig på Rudskogen i 2016-sæsonen, men han har endnu ikke vist samme superfart. Hvad gemmer han på?
I lørdagens træning fik Nicki Kristensen under alle omstændigheder endelig fart i sin bil og undgik tekniske problemer, og han var hurtig. Det samme viste Kevin Verner sig endnu engang at være.
Det bliver et krævende søndagsprogram på Rudskogen i OK MOBIL 1 DST med tidtagning og derefter to heat og en finale. Det er med Mac, Rossel og Nykjær så klar. Men det er der altså også andre, der er.
Læs mere om: Rudskogen Motorsenter18/06/17 - Rudskogen Motorsenter - Supertourisme |
|
| |