Den 19 årige racerkører fra Ryomgård på Djursland sikrede sig en flot generel 3. plads i Formel Ford 2016, hvilket også var hans debutsæson i racerbiler, efter at have kørt gokart gennem flere år. I år skal han så prøve kræfter med den større og hurtigere Formel 4 klasse.
Formel 4 klassen er med nogle rigtige racerbiler, der har front- og bagvinger, og som er bygget af kulfiber. Den har også gearskifte bag på rattet – ligesom dens storebror – Formel 1 bilen.
Selv om Formel 4 klassen er helt ny i Danmark, bliver det i det nok bedste Danske Formelteam pt. at Casper skal køre. FSP teamet har leveret DIF Danmarksmestre i Formel Ford på stribe, og det var to kørere fra netop dette team, der sluttede foran Casper i slutstillingen i 2016.
Teamet og Casper har allerede haft 5 testdage i bilen, hvor der er blevet kørt meget konkurrencedygtige tider, og hvor parterne har lært hinanden meget bedre at kende forud for sæsonen.
(Foto: Pilgaard Motorsport)
Grundfarverne på bilen bliver ligesom sidste år: røde og hvide. Startnummeret 5 er også det samme, men ellers ser bilen helt anderledes ud. Det visuelle er selvfølgelig front- og bagvingerne på bilen, men også inde i cockpittet er det en helt anden oplevelse for køreren. Bilen er meget mere moderne end bilen sidste år og har et hav af justeringsmuligheder.
Formel 4 kørerne får masser af se til i weekenden, hvor de skal på banen hele 5 gange.
Tidsplanen er som følger (med forbehold for ændringer):
Lørdag
Træning 10.50
Kvalifikation 12.30
Heat 1 14.45
Søndag
Heat 2 11.45
Heat 3 13.55
Teamet håber at se så mange som muligt ude på FDM Jyllandsringen, men hvis det ikke kan lade sig gøre, kan heat 3 også ses live på TV2 Sport samt TV2 Play.
Pilgaard Motorsport
Læs mere om: Casper Pilgaard |