Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Rasmus Sørensen fik en frustrerende DM-start

DM Rally 
18/04/17 

Rasmus Sørensen, Ølstykke, og Heidi Knudsen, Egtved, havde en hektisk dag i deres lille Citroën C2 R2 Max, mens de med succes spurtede afsted på jagt efter DM-point i den første runde af årets mesterskabsturnering, som blev kørt i ADAC Cimbern Rally i Slesvig. For de sluttede med en klassesejr og en syvendeplads i generalklassementet.
 

Men det var med blandede følelser, at han sparkede pedalen i bund, når der blev givet signal til start på ralliets hastighedsprøver.

Både fordi kæresten Line Lykke Jensen sammen med Jacob Madsen forlulykkede i deres Opel Adam R2 allerede på løbets første hastighedsprøve og fordi løbet i sig selv bød på store udfordringer med hensyn til køretekniske og strategiske overvejelser.


(Foto: MD/autoMOTIV )

- Vi havde en frustrerende start på noget, der forhåbentlig bliver en god sæson, bemærkede Rasmus Sørensen efterfølgende og kunne erklære sig tilfreds med bilen, som bortset fra nogle momentvise tændingsudsættere stod dagens distancer.

Ligesom alle andre gjorde Rasmus Sørensen og Heidi Knudsen sig grundige overvejelser med hensyn til bilens dæk, men valgte det sikre med regnvejrsdæk fra start til mål.


Rasmus Sørensen
(Foto: MD/autoMOTIV )

- At der allerede ved den første hastighedsprøve opstod ventetid på grund af en afkørsel var frustrerende. Også fordi vi blev omdirigeret til den næste prøve, hvor vi ventede yderligere. Det var før, jeg blev klar over, at det var Jacob og Line, som var kørt af, fortsatte Rasmus Sørensen, og tilføjede:
- Der var ikke noget, vi kunne gøre andet end gå ud fra alt var i de bedste hænder, og at situationen blev håndteret optimalt, så vi koncentrerede os om at bevare fokus på vores egen situation. Efter formiddagens notekørsel havde vi 10 minutter til at beslutte os for dækmonteringen, og med udsigt til skiftende vejr valgte vi at starte på regnvejrsdæk, hvilket vi fortsatte med resten af dagen. Det var mere sikkert.


Rasmus Sørensen og Heidi Knudsen
(Foto: MD/autoMOTIV )

Efter den frustrerende optakt, fik Rasmus Sørensen dagen igennem stadig mere fart i bilen, for som Heidi Knudsen udtrykker det:
- Når Rasmus først kommer igang, holder han pedalen i bund!

Og dét resulterede da også i en sikker klassesejr og en syvendeplads i generalklassementet.

Nu skal bilen gennemgås, så den er klar til det svenske Rally Grand Prix ”Lille Mats“ i Hässleholm den 30. april og næste runde af DM-turneringen i Juelsminde den 26.-27. maj.


Rasmus Sørensen og Heidi Knudsen
(Foto: MD/autoMOTIV )

Rasmus Sørensen Motorsport

Morten Dam


Læs mere om:
  • Schleswig
  • 15/04/17 - Schleswig - DM Rally - DM
  •