CarBuddii SSC slutter sæsonen af med maner |
Special Saloon 22/09/16
|
|
CarBuddii SSC gæster i weekenden den 24. – 25. september Jyllandsringen for tredje gang i år. Noget er afgjort men meget er endnu åbent. I det generelle mesterskab kan Hans Hartmann Petersen i Honda Accord ikke længere røres. Han er 91 point foran Nils Davidsen på andenpladsen, og da der maximalt kan opnås 79 point til finaleweekenden, så kan Hans Hartmann kalde sig CarBuddii SSC mester allerede inden weekenden, og dermed også vinder af Super Touring divisionen. |
|
I GT-B divisionen er der derimod intet afgjort endnu. Nils Davidsen i Porsche ligger lige nu i spidsen med 185 point foran Michael Klostermann i BMW med 151 point. De 34 point virker umiddelbart som en komfortabel føring, men der skal ikke meget uheld til for at Michael indhenter Nils. I GT-B får klassen i lighed med åbningsløbet besøg af den unge Mikkel O. Pedersen i Porsche. Sidst viste han, at han kunne blande sig ikke bare i toppen af GT-B divisionen, men også i toppen generelt. Det bliver spændende at se om han kan gentage den succes.
Michael Klostermann er en af de kørere der fortsat kan nå at avancere i mesterskabet i år (Foto: Keld Dohm)
Per Frost i Ferrari indtager lige nu den generelle tredjeplads, men med kun 13 point op til Nils Davidsen på andenpladsen er der en god chance for at han kan avancere. Samtidig er Per Frost favorit til at tage titlen i Super GT divisionen. I Super GT divisionen finder vi også Jonas Sejersen, der til Grand Prixet fik vist, at han virkelig er ved at få fart på sin Toyota Supra. Og selvom han ikke kan nå noget i mesterskabet i år, så er det altid underholdende at se den vilde Supra på banen.
Jonas Sejersen har en af feltets kraftigste biler, og han er altid god for underholdende kørsel (Foto: Keld Dohm)
Extreme divisionen har ikke haft overvældende mange deltagere i år, og der skal gå meget galt hvis ikke Andreas Kjærgaard i Porsche GT1 Replica skal tage sejren i år.
Ingen tvivl om at det bliver et brag af en finale på Jyllandsringen
Tidsplan og yderligere information om løbet kan findes her: www.dtc-net.dk/fdm-jyllandsringen/jr-loebskalender/loeb-5/
CarBuddii SSC www.specialsalooncar.dk
Keld Dohm
Læs mere om: Jyllandsringen25/09/16 - Jyllandsringen - Special Saloon |
|
| |