Mini Rally 12/09/16
|
|
Bjerrum Motorsport deltog lørdag den 10. september i 4. afd. af minirallysyd turneringen, løbets navn var Rally Midtjylland, rallycentrum var ved den gamle hovedvej A13 i byen Hjøllund, og de tre prøver lå øst herfor, Lars Bjerrum og codriver Henning Kristensen var klar til en dejlig dag blandt ligesindede rally entusiaster, GO!! |
Denne gang blev det til en 2. plads i klassen, kun 3,9 sekund efter vinderne Kens S. Andersen/Svend Erik Hedevang i Honda Civic, favoritterne til klassesejren, Jacob Madsen/Line Lykke Jensen udgik allerede efter SS1, med bremse problemer.
(Foto: Allan POST)
Lars og Henning startede løbet i fornuftigt tempo og var ved pausen efter de 3 første hastighedsprøver 1 sekund efter det vindende mandskab, og 15 sekunder foran nummer 3 i klassen, grus specialisten Tom Nielsen og Brian Andersen i Citroën Saxo.
(Foto: Allan POST)
’Drengene’ i Ford Puma’en var tændte på, at prøve 4, som var en ren asfalt prøve og den første efter pausen, at det var der holdet skulle slå til på, og dermed skabe det forspring som var nødvendigt, da både Kent og Tom havde kørt super tider første gang på grus sektionerne på SS 2 og 3.
(Foto: Allan POST)
Desværre fandt Lars aldrig ind i rytmen, og tænkte måske for meget på at holde høj fart, i stedet for bare at gøre det!!. Det lykkedes at slå et hul til konkurrenterne, det var bare ikke Lars og Hennings favør, de var næsten 5 sekunder mere om at køre prøven end Kent i Honda’en, så det ville blive svært at komme i mål som etter i klassen.
(Foto: Allan POST)
De tabte mere tid, godt 2 sekunder på løbets femte og næstsidste prøve, og derefter besluttede Lars og Henning sig for at bide tænderne endnu mere sammen på den sjette og sidste hastighedsprøve, hvor Lars og Henning så vandt denne prøve med mere end 4 sekunder, men i mål var de altså 3,9 sekunder efter samlet set, desværre.
(Foto: Allan POST)
Der skal lyde et stort tillykke til Kent S. Andersen/Svend Erik Hedevang der virkelig bestod, da de forbedrede tiden på 4. hastighedsprøve med mere end 11 sekunder i forhold til første gang prøven kørtes som prøve 1. Det var den forbedring, krydret med Bjerrum Motorsports manglende fart på den selvsamme prøve, da det gjaldt, der gjorde udslaget til sidst.
(Foto: Allan POST)
Grus specialisten Tom Nielsen kørte de sidste 3 prøver med lidt mere fart end de to i Puma’en, og sluttede på 3. pladsen, kun 11 sekunder efter Bjerrum Motorsport.
Lars og Henning glæder sig til en spændende og tæt dyst en anden god gang, og stor tak til IMK for et fantastisk arrangeret, og velafviklet minirally.
Allan POST
Læs mere om: Lars Bjerrum |