Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Mini Rally

Bjerrum Motorsport, så er ferien forbi

Mini Rally 
07/09/16 

Lars Bjerrum, Hjerm og Henning Kristensen, Gudum der sammen med servicefolkene har rallyteamet Bjerrum Motorsport, deltager på lørdag d. 10. september i Rally Midtjylland, som er et minirally der med Ikast og Omegns Motorklub som arrangør køres med 3 hastighedsprøver syd for Silkeborg.
 

Der er rallycentrum i Hjøllund, og de 3 prøver som hver køres 2 gange er med henholdsvis Them, Sønder Vissing og Klovborg som byer meget tæt på hastighedsprøverne. Der er i alt ca. 58 km hastighedsprøver, hvor 16 % af hastighedsprøverne køres på grus.


(Foto: Allan POST)

”Vi er lidt udfordret på grus, dels fordi sporvidden på vores Ford Puma Kit-car er lidt bredere end de fleste andre rallybiler, og dels fordi motorens hestekræfter ligger helt i toppen af omdrejningsfeltet, og at der derfor ikke er som meget drejningsmoment ved lave omdrejninger. På godt dansk betyder det, at det hele går op i hjulspin i stedet for at køre fremad, men vi må prøve om vi kan finde bid i underlaget, og dermed få fart i bilen” - citat Lars Bjerrum

Løbet er tællende til Minirally Syd turneringen, hvor der i alt er 5.afdelinger, dette er 4. afdeling, og dermed næstsidste afdeling.
Bjerrum Motorsport får ikke noget resultat i den samlede stilling, da de ikke deltog i første afdeling i Tyskland, udgik i 2. afdeling med en defekt generator, og kun har resultatet med fra 3. afd. hvor de blev nummer 3 i klassen.


(Foto: Allan POST)

Løbet på lørdag starter traditionen tro tidligt, teamet skal være i Hjøllund ca. kl. 7, så de skal hjemme fra ved kl. 5.30 tiden. Om formiddagen køres prøverne igennem i en almindelig bil, og lave notater af vejforløbet. Det er de notater Henning læser op af, når det om eftermiddagen går løs på rallyprøverne.

Kl 12.00 starter den første bil ud på ruten, og starter på prøve 1 kl. 12.31. Prøverne køres en gang alle tre, hvorefter der så er servicepause i 30 minutter til takning, og til at se om bilen er som den skal være.


(Foto: Allan POST)

Så køres vi de samme 3 prøver igen, og første rallybil forventes i mål kl. 17.17.

I skrivende stund er der 12 tilmeldte hold i teamets klasse, som er feltets største og skrappeste, kan man kun sige.
1400 -1600 kubik for tunede biler er den klasse hvor der bliver gået mest til stålet, en klasse hvor de unge talenter prøver deres evner af, så der skal trædes hårdt på gaspedalen, hvis der skal et resultat med hjem.


(Foto: Allan POST)

”Vi vil gøre hvad vi kan for at hænge på de forreste i klassen, men der er rigtig mange hurtige mandskaber, så det kræver flat-out kørsel fra første meter, og en lille smule held med at blive på vejen, for vi skal køre på grænsen, hvis vi skal forsøge at følge med de hurtigste, og det vil vi forsøge” – citat Lars Bjerrum

Du kan se mere om løbet på minirallysyd.dk

Og følge løbet på www.rallyresult.dk

Allan POST


Læs mere om:
  • Lars Bjerrum
  •