Bedste event gentages på Padborg Park |
Danish Supertourisme Turbo 01/09/16
|
|
Night Race 2015 blev en kæmpesucces, og denne fartglade og oplyste festival blev da også kåret til årets bedste event i dansk motorsport. Og nu kommer Night Race heldigvis også i en 2016-udgave.
Velkommen på Padborg Park lørdag den 3. september. |
|
Padborg Park-ejeren og manden bag Danish Supertourisme Turbo, Tom Pedersen, investerede sidste år flere end 300.000 kroner i et lysanlæg, og når deltagerne i OK MOBIL 1 DST kører finalen den første lørdag i september, så bliver det efter mørkets frembrud.
Tom Pedersen har været ude i langvarige forhandlinger for at få en tilladelse til igen at køre race en lørdag aften, og nu er et accept endelig på plads.
- Vi ser hen til igen at skabe en fest for publikum, og racet på banen bliver naturligvis ekstra spektakulært, når bilerne får lys på, og banen bliver oplyst, og hvor publikum får den helt særlige aftenstemning med flotte lysspor hen over Padborg Park, siger Tom Pedersen.
Det er 6. afdeling af OK MOBIL 1 DST, der afvikles som Night Race, og alle de øvrige i feltet skal nok have langt lys på, hvis de skal kunne få øje på den førende i mesterskabet, Michel Nykjær.
På Ring Djursland lagde han i weekenden yderligere afstand til sine forfølgere, men alligevel er der fortsat tæt race om de tre eftertragtede pladser på podiet.
Finalen i 2015-Night Race var motorsport i topklasse og blev et drama i en fantastisk kulisse. Der er på alle måder lagt op til en gentagelse af en succes i år.
Læs mere om: Padborg Park03/09/16 - Padborg Park - Danish Supertourisme Turbo |
|
| |