DM Rally 18/08/16
|
|
Medlemmer af familierne Jensen, Madsen og Sørensen kæmper om prestige og point Når Jacob Madsen fra Ruds Vedby sammen med co-driver Line Lykke Jensen, Stenløse, sparker speederen i bund i sin Opel Adam R2 er det ikke bare et opgør med konkurrenter i deres respektive klassement, men også en art familiær konfrontation.
For en af duoens stærkeste konkurrenter er Rasmus Sørensen fra Stenløse sammen med Heidi Knudsen, Egtved, i en Citroën C2 R2, og at både Line Lykke Jensen og Rasmus Sørensen begge er fra Stenløse, er ingen tilfældighed, da de privat danner par. |
Dét gør dog ingen forskel, når det gælder point til årets danske mesterskab i rally, for der gives fuld gas, når sæsonens fjerde runde, Sydhavsrally, i morgen aften starter i Horslunde på Lolland.
Jacob Madsen og Line Lykke Jensen fører an med deres Opel Adam R2 i den lille 2WD-klasse, men udfordres af Lines kæreste Rasmus Sørensen og Heidi Knudsen og Lines forældre Tage Bo og Anette Lykke Jensen - begge hold i Citroën C2 R2.
Storebror og svigermor
Madsen-Jensen og Sørensen-Knudsen kombinationerne er ikke rallyets eneste familiære element, for kan Jacob Jensen se sit snit til at presse sig forbi den førende Suzuki Swift i Klasse 5, så gør han det, selvom det er storebroderen Kenneth Madsen, RudsVedby, der sammen med co-driver Mette Felthaus, Horsens, fører i 2WD over 1600 ccm-klassen.
I øvrigt er det brødrenes fædrende ophav, John Madsen, som står i spidsen for Jacobs serviceteam, ligesom Rasmus Sørensen i sit serviceteam har sit fædrende ophav, den 4-dobbelte DM-vinder Jens Åge Sørensen, som ankermand.
Rasmus Sørensen er sammen med Heidi Knudsen ligesom de lokale fartpiloter Simon Larsen og Henrik Skott, Nykøbing F/Maribo, i Citroën C2 R2 de nærmeste konkurrenter til Jacob Madsen og Line Lykke Jensen.
Ligesom storebroder Kenneth, fører Jacob Madsen i sin klasse, men presses af co-driverens kæreste Rasmus - foruden den lokale speedpilot Simon Larsen - begge i Citroën C2 R2.
Men familieindslaget stopper ikke dér, for på femtepladsen i den samlede pointstilling er Tage Bo Jensen og Anette Lykke Jensen fra Søndersø i endnu en Citroën C2 R2. Og ja, det er også familie, nemlig Line Lykke Jensens forældre, som har været aktive i dansk rally de seneste 30 år. I øvrigt har Anette Lykke Jensen flere gange ageret co-driver for svigersønnen Rasmus Sørensen.
- Egentlig ville Tage og jeg bare have kørt enkelte løb i år, men som stillingen er nu, ender vi med at køre en fuld sæson, for med lidt held kan vi i Sydhavsrally rykke op på en fjerdeplads i den samlede DM-stilling, fortæller Anette Lykke Jensen forud for fredagens start i Horslunde, hvor de stiller op i 2WD 0-1600 ccm-klassen.
Tage Bo Jensen og Anette Lykke Jensen har besluttet at gennemføre hele årets DM-turnering i deres Citroën C2 R2 og satser i Sydhavsrally på at rykke op på en samlet fjerdeplads.
Flere familiære islæt
I Gruppe E-feltet er brødrene Simon og Sune Vallentin fra Gislinge, i Opel Corsa OPC godt på vej til at etablere sig efter at have taget maksimumpoint i de to seneste DM-starter - de var ikke til start i sæsonens åbningsløb.
I den hurtige 4WD-klasse for 4-hjulstrukne biler er den rutinerede Steen Andersen, Brøndby, til start i sin Mitsubishi Evo X sammen med den ligså rutinerede co-driver Mie Aagaard Petersen, Horsens, og andetsteds i feltet huserer junior, Thomas Andersen, Brøndby, med Ditte Kammersgaard, Kolding, som co-driver i Peugeot 207 RC.
Og havde det ikke været for et ærgerligt havari i det foregående DM-rally, ville senior, Claus Kammersgaard, også have været til start som co-driver for Jacob Jensen i Peugeot 208 R2, men sidstnævnte er bare endnu ikke klar til et comeback.
Apropos familie og brødre, så er der i fredagens startfelt også brødrene Jesper og Marc Troels-Smith, Klippinge/Solrød Strand i en Peugeot RCZ.
Jesper har god fart i bilen, men hidtil har brødrene dog været noget uheldige i denne sæson. Det er foreløbigt kun blevet til DM-10 point for en fjerdeplads i årets andet DM-rally.
www.sydhavsrally.dk
Morten Dam Læs mere om: Horslunde20/08/16 - Horslunde - DM Rally |