Den mulighed udnyttede Nicki Kristensen optimalt. Han tog føringen da starten blev givet fri, fulgt af teamkollegaen Jens Reno Møller. Duoen så sig aldrig tilbage og sikrede sig en overraskende, men populær dobbeltsejr.
Nicki Christensen blev en populær vinder af dagens første heat foran teamkollegaen Jens Reno Møller (Foto: Ib Trebbien)
Michel Nykjær, der var startet fra syvendepladsen havde problemer med at komme frem i feltet. Først på 10 omgang nåede han frem til trediepladsen, og på tidspunkt var de to foranliggende ikke længere til at hente.
I andet heat var det de unge løver, de viste tænder. Martin Vedel viste, at han er tilbage i topform efter sit alvorlige uheld på denne bane tidligere på sæsonen, med en sikker sejr foran Frederik Vodder og Kevin Rossel.
Michel Nykjær endte på en skuffende niendeplads efter en konkurrent havde hjulpet ham en tur om egen akse.
I finalen var det endelig Michel Nykjærs tur. Kevin Rossel, der startede fra pole-position, fik for meget hjulspin, da lysene slukkede. Det udnyttede Michel Nykjær prompte og indtog sin favoritposition forrest i feltet.
Efter første omgang var Kevin Rossel faldet tilbage til fjerdepladsen. Her syntes han dog ikke om at være. Han rettede blikket fremad og passerede først Jens Reno Møller og derpå Mikkel Bang Johnsen, så han kunne sluttede af på andenpladsen.
I AM klassen var det norske Molly Pettit, der havde mest grund til at juble med to sejre og en andenplads, mens familien Rasmussen glædede sig over anden- og tredjepladser til far Rene og datter Nicole.
I Legends Cup var Kevin Verner en sikker vinder i alle tre heat, og Henrik Vejen gentog kunststykket i Oldboys klassen.
Mads Frederiksen blev dobbeltvinder i 1600 Challenge, mens Frederik Vesti og Christian Rasmussen fordelte sejrene i Formel Ford mellem sig med to til førstnævnte.
Ring Djursland Læs mere om: Ring Djursland14/08/16 - Ring Djursland - Danish Supertourisme Turbo14/08/16 - Ring Djursland - Formel Ford - DK14/08/16 - Ring Djursland - Legends Car Cup |