Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Royal Pro Am

Nicolai Sylvest slog alle profferne

Royal Pro Am 
03/08/16 

ved Copenhagen Historic Grand Prix
Det blev til en sejr for Nicolai Sylvest, da han for anden gang var blevet inviteret til at deltage i Copenhagen Historic Grand Prix. Sammen med sin far Jesper, som i sin tid vandt det første mesterskab i DTC-klassen, deltog han i Pro-Am-løbet på Bellahøj Park, hvor en professionel og en amatør delte en historisk racerbil og kæmpede for at blive bedst. Og det endte med en sejr til Nicolai og Jesper Sylvest.
 

”Det var virkelig en god oplevelse og fantastisk at vinde,” siger Nicolai Sylvest. ”Efter løbet blandt amatørerne sørgede min far for at sikre en pole position til mig i løbet for profferne, hvor jeg var oppe mod hollandske Hans Leerdam, min DTC-konkurrent Michelle Gatting og så Tom Kristensen.”


Sammen med sin far kunne Nicolai Sylvest vinde Copenhagen Historic Grand Prix
(Foto: Bjarne Bredal)

Det var den mangedobbelte Le Mans-vinder, som blev den største trussel for Nicolai Sylvest. Efter tre omgange lå han på andenpladsen bag den mørkegrønne Lotus Cortina, men det lykkedes Nicolai Sylvest at holde legenden bag sig og tage sin første sejr på en gadebane.

”Det var en fantastisk fornemmelse at komme øverst på podiet … og ikke mindst at slå Tom Kristensen og alle de andre,” siger Nicolai Sylvest. ”Det var et godt plaster på såret efter en weekend i DTC, der ikke forløb helt efter planen.”

Den unge Team Danmark-støttede racerkører havde ellers masser af fart i kroppen og bilen, og han havde kvalificeret sig om nummer fire i tidtagningen for DTC-klassen.

”Massive Motorsport havde igen sørget for en hurtig bil, så jeg kunne være med helt fremme, men desværre var heldet ikke med os,” siger han. ”Gearkassen drillede, så jeg måtte udgå, men kan vi få heldet med på vores side, så vil vi helt klart kunne kæmpe med om pokalerne og sejrene.”

Nicolai Sylvest skal dog ikke vente til næste løb på de hjemlige breddegrader, før han skal i gang igen. Allerede i den kommende weekend starter han i ADAC GT Masters på Nürburgring – det bliver hans fjerde løbsweekend i træk!

”Efter de første starter, jeg har haft for AMG Zakspeed i den tyske ADAC GT Master-serie, har teamet spurgt, om jeg vil køre i deres Mercedes i den resterende del af sæsonen, og det har jeg sagt ja til,” siger Nicolai Sylvest.

”Jeg skal igen køre sammen med Nikolaj Rovigue, og næste løb bliver Nürburgring. Det er en bane, jeg kender fra tidligere. Også fra Formel 3, hvor jeg tog min første sejr.”

Jesper Sylvest


Læs mere om:
  • Jesper Sylvest
  • Nicolai Sylvest
  • Bellahøj (Gadeløb)
  • 31/07/16 - Bellahøj (Gadeløb) - Royal Pro Am
  •