Med løbsleder John Larsen i spidsen for en veltrimmet organisation er der i et relativt koncentreret område streget op til ialt 17 hastighedsprøver inklusive en rundbane i Horslunde by.
- Sydhavsrallyet bliver på 296 kilometer inklusive 170 kilometer hastighedsprøver og afvikles fredag og lørdag den 19. og 20. august, fastslår John Larsen, Nykøbing Falster Motor Sport.
John Larsen venter omkring et halvt hundrede biler til start med deltagere fra såvel Danmark som fra Norge, Sverige og Tyskland.
Sydhavsrally bliver samtidigt det første af sæsonens tre længste og afsluttende mesterskabsløb, og med de 17 hastighedsprøver er der samtidigt lagt op til en af årets allerhurtigste DM-runder.
John Larsen og organisationen bag Sydhavsrally har i flere måneder arbejdet intenst med forberedelserne, og ved selve afviklingen af rallyet vil der være 170-180 officials i aktion foruden 15-20 ditto i rallycentret i Horslunde.
Løbsleder John Larsen
- Hastighedsprøverne kan være bemandet med op til 55 officials - fra prøvechefen, tidtageren og starteren til svingposterne, hvortil kommer politihjemmeværnsfolk til trafikregulering og beredskab med redningstjeneste, fortæller John Larsen.
Ialt vil 250-300 frivillige være involveret i rallyorganisationen, mens der køres om DM-point i rallysportens forskellige klassementer.
Nykøbing Falster Motor Sport
Morten Dam Læs mere om: Horslunde20/08/16 - Horslunde - DM Rally |