Og i år har børnene endnu mere at glæde sig til, for de kan nu få en trilletur med et par af bilerne fra tegnefilmene om Lynet McQueen, nemlig Lynet McQueen selv og kranvognen Bumle.
(Foto: Henrik Skov)
Børnene kan ligesom de voksne også sætte sig til rette i cockpittet på en F 16 Jager simulator og få en autentisk oplevelse med at kontrollere det avancerede fly. Og sidst men ikke mindst kan de få timer til at gå i børnetivoliet på festivalpladsen, mens mor og far er til traktor pulling med monsterstraktorer og vanvittige hollandske trucks, eller til drag race-opvisning på hovedgaden, drifting på asfalten ved den tidligere kornsilo eller blot nyder den musikalske underholdning i madgaden.
“Vi har sat alle sejl til og præsenterer det største og mest alsidige program nogensinde, så vi er overbeviste om, at publikum kan se frem til en fantastisk oplevelse”, siger Jens Olaf Hersom fra arrangørerne.
Det trofaste publikum til festivalen kan ud over de allerede omtalte indslag bl.a. også se moto cross, super moto og go cart opvisning, trial, 4 hjulstrukne biler forcere stejle skrænter og vandhuller, og som et par helt nye indslag: folkerace-opvisning og opvisning med off road modelbiler. Og der er også et gensyn med en af forsvarets Leopard kampvogne på 4 WD-banen.
Der er naturligvis også mulighed for at se og høre Danmarks eneste Top Fuel Dragster med 8.-10.000 HK, se misundelsesværdigt på de udstillede amerikaner- og specialbiler og motorcykler, eller kigge inden for i de mange stande med merchandise, mad og drikke med mere.
“Børn under 12 år har naturligvis gratis adgang i følge med voksne til vores festival, men lad nu hunden bliver der hjemme. Den kan ikke tåle hverken røg eller larm fra de mange spændende køretøjer,” slutter Jens Olaf Hersom.
Allingåbro Motor Festival Læs mere om: 21/05/16 - Allingåbro - Diverse |