So ein ding...
(Foto: Daimler Mercedes)

Set fra et dramaturgisk perspektiv var det måske nok lige lovlig meget overkill at det faktisk var så alvorligt at han måtte udgå. I et anslag skal man skræmme folk lege - lege med tanken om at det kan gå galt. Ligefrem at aflive en af hovedpersonerne mens forteksterne stadig hopper over skærmen er faktisk dårlig historiefortælling.

Så var der Palmer, der dykkede ind i pitten, også på opvarmningsomgangen - det var overflødigt, vi var vågne! (Og så snakker vi ikke Viasats kommentatorer der vrøvlede rundt i at det var Magnussen, der kørte ind fordi han skulle starte fra pitten - når man kommentere F1 i fjernsynet ved man selvfølgelig godt, at hvis man starter fra pitten, så kører man ikke opvarmningsomgangen - igås!). Med dette dramatiske anslag og et allerede amputeret felt, var vi klar til at historien for alvor kunne begynde.

Her er det det går galt for fortællingen. For en god historie bygger langsomt op til et klimaks. I Bahrain 2016 kom klimaks lige med det samme. Hamilton kiksede starten igen - det samme gjorde Raikkonen. Rosberg sprintede afsted, mens Bottas smækkede sin Martini farvede Williams op på en 3. plads. Hamilton lod døren stå på vid gab på vej ind i første sving, Bottas tog imod invitationen og tog en skarp linje gennem svinget, mens Hamilton åbenbart forventede at være så langt foran resten af feltet, at han ikke bekymrede sig over om der kom nogle bagfra.

Af vanvittige årsager blev Bottas efterfølgende straffet, for det, der var Hamiltons placeringsfejl, og som ingen - udover dommerne - burde straffes for. Andre steder i feltet var der også biler der kom tæt på hinanden og en enkelt der var en tur henover sandet.

Og så var det, at alting, undskyld, løb lidt ud i sandet...

Ret skal være ret. Der var faktisk gode dueller rundt omkring i feltet, der blev kørt tæt. Der var også en Hamilton der skulle så langt frem som han kunne komme, men ovenpå indledningen var det lidt ned i tempo, samtidig med kampen om sejren var slut efter første sving. Nu er det jo godt nok ret få Formel 1 løb i historien, der er sluttet med spænding på sidste omgang. Men lidt mere kamp om sejren kunne nu have været lovende, bare så man kan tro på, at denne sæson ikke bliver endnu en Mercedes walk-over.

Men, altså, et podie bestående Rosberg, Raikkonen og Hamilton. Et af højdepunkterne mod slutningen af løbet, var da Ferrari, igen igen, ville fortælle deres ordknappe finne, hvor stor afstanden til Rosberg var. Så lød det på den karakteristiske finsk-engelske måde "don't tell me every lap - tell me every four lap". Det sidste var vist mest for at være venlig.

På 4. pladsen kom Daniel Ricciardo, der igen fik det maksimale ud af sin Red Bull-TAG. Fornemt kørt og tydeligt, at Red Bull er på vej fremad igen, men også tydeligt, at Mercedes og Ferrari kan den ikke gøre meget ved. Men dagens positive nyhed var at Romain Grosjean igen fik point - denngang fik en han 5. plads. Det simpelthen så flot at det feltets nyeste bil. Det fortæller også, at det kan lade sig gøre, at komme i F1 som nyt hold og gøre det fornuftigt. Men vigtigst af alt, det understregede at debuten i Melbourne ikke var en tilfældighed.

Max Vertstappen havde ikke rigtig nogen teamkammerat at slå med i dag, og endte på en 6. plads. Sainz fik problemer med en tidlig punktering og siden fik han andre tekniske problemer inden han til sidst udgik. Kvyat var dermed den sidste mand i Red Bull farver, og han sluttede på 7. plads. Efter en slatten kvalifikation og hæderligt løb, begynder timeglasset over russerens karriere at se lidt tyndt ud. Specielt når ham, han kæmper med, slutter foran ham!

Som nr. 8 og 9 finder vi to skuffende Wiliams racere. De startede godt - efter Bottas' sammenstød med Hamilton, der også sendte finnen lidt ned, lå Massa på 2. pladsen et stykke tid. Men en lidt mærkværdig dækstrategi, gav ikke ret meget pote til gamle engelske team. Men point fik begge biler med hjem - og så fik vi nogle fine tv-billeder af Sir Frank, der sad og smågnækkede af fornøjelse over en duel, hvor en af hans biler tabte. Sir Frank er en sportsmand, der hellere vil tabe sportsligt end at vinde usportsligt.

Sidste point gik til debutanten Stoffel Vandoorne der hentede 10. pladsen i Alonsos bil. Fin kørsel af belgieren. Button udgik med tekniske problemer i den anden McLaren. Og der, lige udenfor pointene, finder vi så den tilbageværende Renault med Kevin Magnussen. Danskeren fik en masse tv-tid, da han skulle forbi flere biler, der ofte havde det tilfælles at de faktisk var hurtigere når det gik ligeud, end han var. Så han fik vist, at han kan overhale, og at han kan være god ved sine dæk. Han fik også vist, at det der med held, ikke er noget der sådan forfølger ham ret meget.

En ting, der kendetegnede løbet i Bahrain, var dimser og dele, der lå alle mulige steder på banen. Der skal ikke meget til at et eller anden stykke kulfiber bliver rykket af en bil, og det har en kedelig tendens til at blive liggende på banen. Flere gange, ramte andre kørere det, men heldigvis fik det ikke nogen betydning. Men måske er det på tide at rydde endnu mere op i reglerne for hvor man sarte små stykker kulfiber man må lime på en F1 racer. Af sikkerhedshensyn forståes - så kan FIA nemlig selv bestemme.

Søndag morgen mødtes teamcheferne for at snakke om kvalifikationen - og helt tro mod sædvanen, kunne man ikke blive enige om noget. Faktisk er alle teamchefer enige - de vil vende tilbage til 2015 reglerne. Men FIA, Bernie og Pirelli har en anden idé. De har foreslået at alle kørere skal sætte to tider i hver kval periode, og det så er gennemsnitstiden, der tæller. De snakker videre på torsdag. FIA og Bernie er enige om, at 2015 reglerne ikke er en løsning - overhovedet ikke. Så måske, næste gang, er der en ny måde at kvalificere sin bil på.

Martin Møller-Thomsen