Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Biler med holdning: Ford skaber ny kortfilm

Bil nyt 
25/02/16 

En stærk talentmasse er kørt i stilling i ny dansk kortfilm fra Ford Danmark. Filmen sætter fokus på tabuer og fortielser i forbindelse med skilsmissesituationer.
 

Kortfilmen hedder ”Familien” og er blevet til i samarbejde med Ford, der ønsker at gøre op med den traditionelle måde at lave bilreklamer på, hvor fremstillingen bygger på drømmebilleder og utopiske scenarier. Filmen viser i stedet bilerne i et autentisk miljø og i hverdagssituationer, som mange flere kan nikke genkendende til.


(Foto: Ford Motor Company A/S)

“Ford Danmark ønsker at udfordre måden at tænke og opleve reklamer på. Vi vil gerne engagere forbrugerne på en anderledes måde ved at tale til deres følelser i relevante sammenhænge – både de positive og de negative. Alle mennesker oplever bump på vejen, men Ford vil gerne anerkende de mange forskellige måder at være familie på” siger Kristine Dam Jensen, Marketing & Communications Supervisor for Ford og fortsætter: ”At producere en bilreklame, der blot fortæller om bilens fortrin, er ikke en udfordring. Hos Ford Danmark tror vi på, at mennesker og deres behov ko mmer i første række. Hvis mennesker skal lykkes, skal de rette omstændigheder være tilstede – og selvom tingene er ved at falde fra hinanden, vil Ford gerne positionere sig som en rygrad i familielivet, man under alle omstændigheder kan regne med.”


(Foto: Ford Motor Company A/S)

Lene Dahlquist, pressechef for Ford tilføjer: ”Filmen ”Familien” udgør en mere ærlig og virkelighedsnær kommunikation med den stærke fortælling i centrum; en modig og nyskabende historie, hvor bilen er et naturligt samlingspunkt for familien – også i svære tider som ved en skilsmisse. Med filmen viser vi, at bilen fungerer som et sted, hvor dagligdagens udfordringer kommer frem i lyset og løses.”


(Foto: Ford Motor Company A/S)

I kortfilmen, der består af en miniserie i tre dele, har instruktør Daniel Kragh Jacobsen undersøgt, hvordan man får hverdagen til at hænge sammen, når det velkendte liv smuldrer. I filmen møder vi en familie, der er i opbrud. Men på trods af de nye familiemønstre, kan der skimtes håb forude. Det kræver god kommunikation, hvis man vil overkomme udfordringerne.


(Foto: Ford Motor Company A/S)

Det danske instruktørtalent Daniel Kragh Jacobsen har samlet et stjernebesat hold til kortfilmen, der skildrer skilsmisser og svære følelser. Peder Pedersen (Gramsespektrum), Laura Bach (Rita, Sandheden om mænd, Den som dræber), Bebiane Ivalo Kreutzmann (Tidsrejsen, Lærkevej, Dicte) og Pelle Falk Krusbæk (Juleønsket, Rita) indtager rollerne i kortfilmen. Peder, der også er kendt som musikproducer, har også skabt det dragende og melankolske lydbillede.


(Foto: Ford Motor Company A/S)

Ford har også tidligere har givet kreative filmprojekter vinger. ”Familien” fortsætter en ambition fra bilfirmaet om at træde i baggrunden og i stedet lade emner og følelser, der ligger mennesker på sinde, træde frem. Filmen er således en ny fortolkning af temaet ”Success Against the Odds”, som Ford introducerede med filmene om det danske surf kollektiv Oh Dawn, fotografen Kenneth Nguyen og Noma kokken Søren Westh.

Se hele filmen her:

https://www.youtube.com/watch?v=5sd7CPtGhKY

Ford Motor Company