I Argentina kørte Sam Bird den første sejr hjem til DS Virgin Racing |
Formula E 09/02/16
|
|
Ved det seneste løb i Buenos Aires kørte Sam Bird den første sejr til DS Virgin Racing hjem i denne sæsons Formel E. Sam satte hurtigste tid i Super Pole og lå i spidsen for feltet fra start til slut i det meget intense løb, hvor konkurrenterne lagde maksimalt pres på ham.
|
|
Teamets anden kører Jean-Eric Vergne havde en hård dag, idet han pga. sygdom ikke nåede at deltage i træningen, men måtte starte direkte ud i tidtagningen. Han sluttede løbet på en 11. plads.
(Foto: Dan Bathie)
Resultaterne i Buenos Aires betyder, at DS Virgin Racing Formula E Team indtager en foreløbig fjerdeplads i teammesterskabet, med Sam Bird på en foreløbig tredjeplads i mesterskabet for kørere og en 14. plads til Jean-Eric Vergne.
2015/2016 sæsonen i FIA’s Formel E tæller ti løb, som køres på bybaner på 2,5 – 3 km i store byer verden over. Starten til det første gik i Beijing den 24. oktober. Løbet i Buenos Aires var denne sæsons fjerde løb, og de næste to køres i Mexico City den 12/3 og Long Beach i USA den 2/4. Sæsonens sidste fire løb køres i Paris den 23.4., Berlin den 21.5., Moskva den 4.6. og London med finalen den 2.7.
Bilen til vore kørere hedder DSV-01. Den er udviklet i et tæt samarbejde mellem Virgin Racing, der kørte den første sæson i Formel E, og DS mærkets afdeling for motorsport ”DS Performance” under ledelse af Xavier Mestelan.
Ellen Nørregaard Informationschef Citroën Danmark A/S Læs mere om: Buenos Aires06/02/16 - Buenos Aires - Formula E |
|
| |