Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Kim Holmgaard bakker sønnerne op

Danish Endurance
Championship 

07/10/15 

DEC - Danish Endurance ChampionshipFokus er i den kommende weekend skiftet fra de udenlandske racerbaner til en dansk, når Kim Holmgaard afslutter sin 2015-sæson. Han vil nemlig være til stede på Padborg Park, hvor årets sidste afdeling af Danish Endurance Championship afvikles.
 

”Egentlig skulle jeg have været i Tjekkiet for at køre sidste afdeling af Hankook 24 Hour Series, men jeg har valgt at blive hjemme for at bakke mine sønner op,” siger Kim Holmgaard.


Kim Holmgaard sammen med det øvrige Team Altran før starten
(Foto: Team Altran)

”Jonas og Magnus har været med i alle afdelinger af Danish Endurance Championship, og de har en mulighed for at sikre sig sølvmedaljerne i deres klasse. Jeg håber, at jeg med min erfaring kan hjælpe dem med coaching forud for løbet og under løbet, hvor der jo er flere pitstops og kørerskifter.”

Kim Holmgaard høstede i øvrigt succes ved sin seneste deltagelse i Hankook 24 Hour Series. Det var på Formel 1-banen i Barcelona, hvor han for anden gang i denne sæson kørte for Team Altran, og denne gang var han med til at sikre det franske team en tredjeplads i klassen.

”Det var en super løbsweekend og rigtig lækkert, at vi kom på podiet,” fortæller den aalborgensiske racerkører. ”Fra lægterne havde jeg opbakning fra 16 sponsorer, som havde turen med til Spanien, og det kørte bare med den bil. Bilen er groft sagt en DTC-bil lavet i rallytrim med mange langdistancekomponenter. Der findes ikke et team i hele pitten, som er lige så professionelt som Team Altran.”


Kim Holmgaard under løbet på banen ved Barcelona
(Foto: Team Altran)

”Selv om jeg har valgt ikke at stille op til finalen i Hankook 24 Hour Series, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at jeg fremadrettet vil køre i denne her serie, og gerne også for Team Altran. I øjeblikket forhandler jeg med flere teams om mulighederne for et flerårigt program i Hankook 24 Hour Series, og selv om jeg ikke har noget på plads endnu, så ligger en ting fast, nemlig at jeg starter i 24-timers løbet i Dubai i starten af januar.”

Kim Holmgaard


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 10/10/15 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  •