Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Folkerace

Motorsport Nordjylland sætter dækaftryk

Folkerace 
23/09/15 

Motorsport Nordjylland (MNJ) har netop afviklet en vellykket DM-finale i Rally Cross og Cross Kart på RC-stadionet i Nysum. Mange af klubbens Folke Race-kørere var officials i arrangementet, og blev nok inspireret af enkelte konkurrence-tricks. De er herefter blevet lagret i baghovedet til brug i søster DM-finalen i Folke Race, som køres på Løvel Banen nord for Viborg lørdag d. 26. september.
 

- Otte af MNJ-teams’ene i Folke Race har mulighed for at hjemkøre DM-medaljer i år, oplyser MNJ’s formand: Finn Knudsen. - MNJ har altid støttet godt op DM-serien, som afvikles over 7 afdelinger på Sjælland og i Jylland. I år bliver nok den allerbedste, hvad angår individuelle resultater. I al beskedenhed har vi også allerede (i praksis) vundet DM for klubhold, idet et nederlag vil kræve kollektivt mekanisk nedbrud af 10-15 frontrunnere.


Rasmus Vorre satser på udskiftning af sidste års DM-sølv i U18 med guld

I U18-klassen har MNJ’erne: Dennis Hedegaard og Rasmus Vorre fightet en tæt kamp om DM-titlen gennem 2015-sæsonen. Dennis Hedegaard kom bedst fra start, hvorimod Rasmus Vorre præsterede 3 sejre i streg hen over sommeren.


Dennis Hedegaard er i front med to mulehår i U18-klassen

- Den bedste placering indbyrdes blandt de to ærkerivaler i finalen afgør DM-guldet, fortsætter Finn Knudsen. - Et black out til dem begge to kan dog bevirke, at sydøstjyden Nicolaj Rasmussen scorer DM-titlen. Det kan næsten ikke blive mere intenst og spændende!

I Klasse 1 (auktionspris: 6.000 kr.) er MNJ’eren: Thomas Pedersen allerede dansk mester inden finalen på Løvel Banen: - I DM-serien kan man smide det dårligste resultat væk, men i år har jeg scoret 6 placeringer sammenlagt, som ikke kan indhentes af konkurrenterne. Det er en helt uvant fornemmelse at kunne køre uden nerver i DM-finalen.


Thomas Pedersen har vundet sit andet DM-guld – allerede inden finalen på Løvel Banen

Thomas Pedersen har været en trofast og konkurrencedygtig deltager i Klasse 1 gennem flere år, og scorede senest DM-guld i 2007.

- Rigtig mange faktorer skal gå op i en højere enhed, supplerer Thomas Pedersen. Først og fremmest gælder det om at undgå bort-auktionering på kritiske tidspunkter, for den næstbedste bil i rækken har måske ikke helt samme power og potentiale.


Som foreløbig toer i Klasse 1 har Jesper Madsen gode chancer for at vinde DM-sølv

- DM-slutpodiet kan blive en trefoldig MNJ-affære, konstaterer Finn Knudsen. - Idet både Jesper Madsen og Thomas A. Poulsen har gode medaljechancer. Konkurrenceheldet kan dog også hurtigt blæse den forkerte vej, idet 8 FR-teams bejler til de to ”ledige” pladsen på DM-sejrspodiet.


DM-medalje for Thomas A. Poulsen kræver et topresultat på Løvel Banen

I Klasse 2 (auktionspris: 9.000 kr.) er det nagelfast, at alle tre DM-medaljer går til MNJ-kørere, hvor 4 nordjyske FR-teams bejler til slutsejrspodiet.


Anders Salomonsen har sammenskrabet de bedste odds for DM-titlen i Klasse 2


En sejr i DM-finalen for Klasse 2 kan bringe Lars Lindgaard på vej mod DM-bronzen 2015

- Størst pres ligger der på skuldrene af Kenneth Sejersen, forklarer Finn Knudsen. - Han kan blive alt mellem nr. 1 og 4 sammenlagt. Anders Salomonsen er mindst sikret DM-sølv, hvorimod Torben Dejligbjerg skal fighte for enten sølv eller bronze. Lars Lindgaard blev dansk mester i Klasse 2 tilbage i 2013, men kan måske snuppe DM-bronzen i år.


Kenneth Sejersen satser på gode finalenerver i Klasse 2


Torben Dejligbjerg har chancer for mindst DM-bronze 2015 i Klasse 2

Motorsport Nordjylland

Nuværende placering for MNJ-kørere (muligt antal placeringspoints og slutplacering)

U18:
1. Dennis Hedegaard, 408 (413 / 1 til 3).
2. Rasmus Vorre, 406 (412 / 1 til 3).

Klasse 1:
1. Thomas Pedersen, 405 (dansk mester 2015).
2. Jesper Madsen, 380 (396 / 2 til 6).
5. Thomas A. Poulsen, 363 (382 /2 til 9).

Klasse 2:
1. Anders Salomonsen, 401 (409 / 1 til 2).
2. Torben Dejligbjerg, 392 (399 / 2 til 3).
3. Kenneth Sejersen, 382 (406 / 1 til 4).
4. Lars Lindgaard, 371 (384 / 3 til 4).

Åge Keseler Kirketerp

Læs mere om:
  • Løvel
  • 26/09/15 - Løvel - Folkerace
  •