Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Hvordan Hamilton beholdt sin sejr

Formel 1 
07/09/15 

En lille historie om luft
Efter et relativt udramatisk løb sluttede søndagen på Monza med det moderne drama - efterbehandlingen. Der var en mulighed for at Hamilton og Mercedes ville blive straffet eller måske endda diskvalificeret. Og på sin vis ville det have været passende, som afslutning på en weekend hvor der blev uddelt en million strafplaceringer, så'n cirka. Men når alt kom til alt, beholdt Hamilton alligevel sin sejr.
 

Det er også det bedste. At resultatet er det man ser, ikke det, der bagefter bliver bestemt. Diskvalifikationer kan være berettigede, og regler skal overholdes - men kønt bliver det aldrig.

Denne gang skete der ikke noget. Hamilton havde faktisk for lavt dæktryk - 0,3 PSI for lidt - men kun på det ene baghjul Rosberg havde faktisk hele 1,1 PSI for lidt. Det skal ses i sammenhæng med at Pirelli forlanger 19,5 PSI i dækkene.

Grunden til at Hamilton og Mercedes slap for en straf skal findes i historien om luft og varme. Varm luft fylder mest, kold luft mindre. Mercedes kunne dokumentere at de havde fulgt alle de korrekte procedure i forbindelse med dækkene, og at dækkene alle havde haft det korrekte tryk da de blev monteret på bilen. Den måling, som lå til grund for hele affæren, blev foretaget fem minutter inden start. På det tidspunkt havde Mercedes, sådan som reglerne foreskriver, slukket for deres dækvarmere - hvilket betød at dækkene stod i den italienske efterårsol og kølede lidt af. Det menes at være nok til at skabe det lidt for lave dæktryk.

For at skabe lidt orden i tingene og for at undgå fremtidige tilfælde, har Mercedes bedt om at få afklaret hvornår præcis man måler trykket. Det skulle give alle en mulighed for at træffe foranstaltninger så situationen ikke gentages.

Så kort - overtrådte Mercedes reglerne - ja! Men de blev ikke straffet, dels fordi det er sandsynliggjort at de ikke havde til hensigt at snyde, og dels fordi de som sådan ikke har fået nogen fordel ud af det. Og vi fik den vinder, der faktisk vandt løbet

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Monza
  • 06/09/15 - Monza - Formel 1
  •