Tidligere mester gør comeback |
1600 Challenge 26/08/15
|
|
En gammel kending stiller igen op i Yokohama 1600 challenge. I weekenden d. 28.-30. August gør Tommy Nygaard comeback på FDM Jyllands-ringen.
Her bliver årets største og mest prestigefyldte løb afholdt, nemlig Grand Prix Danmark. Efter mere end 2 års pause stiller Tommy igen til start i en Suzuki Swift i Yokohama 1600 challenge. |
|
Tommy har tidligere deltaget og vundet mesterskaber i både Formel Ford, Citroën Saxocup og senest Yokohama 1600 challenge. Senest vandt han Gruppe N 1600 Challenge-mesterskabet i 2012.
Tommy Nygaard stiller igen til start i 1600 challenge (Foto: Johan Thomsen)
Bilen, som Tommy stiller til start med, har tidligere været benyttet til banerace, men har over det sidste halve år gennemgået en kraftig forvandling på værkstedet i Ikast.
(Foto: Johan Thomsen)
"Jeg glæder mig som et lille barn" siger Tommy Nygaard, som dog også må erkende, at det bliver svært at komme ind midt i en sæson og efter en så lang pause.
"Det er et stort felt, og der bliver kørt hurtigt."
Tommy har fulgt tæt med på sidelinjen og glæder sig til nu at kunne dele team med unge Mads Frederiksen, Løgten, som kører i netop den bil, som Tommy kørte til DM-sejr i 2012.
Nygaard Racing
Læs mere om: Jyllandsringen30/08/15 - Jyllandsringen - 1600 Challenge |
|
| |