Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Dobbeltsejr til Mercedes

DTM 
30/06/15 

DTM - på podiet for første gang i denne sæson
Mercedes gjorde det igen fremragende i søndagens løb på Norisring. Robert Wickens og Christian Vietoris trak fra konkurrenterne midtvejs i løbet og kunne køre en sikker dobbeltsejr hjem til Stuttgart.
For Robert Wickens var det næsten en drøm. Efter andenpladsen lørdag gjorde han det endnu bedre søndag og sejrede. Christian Vietoris kørte ind på en lige så sikker andenplads.
 

Bagved Mercedes'erne kæmpede BMW køreren Bruno Spengler og Audi køreren Mattias Ekström om tredjepladsen. En duel der faldt ud til Spenglers fordel og dermed sikrede BMW deres første podieplads i denne sæson.


Robert Wickens
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

I den første tredjedel af løbet var de mange tilskuere og fans rundt om banen vidne til tætte og hårde, men også meget fair dueller. Straks fra starten måtte BMW køreren Bruno Spengler modstå en masse angreb fra Mercedes kørerne bag ham. Efter en god start kom canadieren ind i første sving som den førende. Bagved lurede blandt andet landsmanden Robert Wickens, der fik en rigtig god start og skød frem fra tredjepladsen til andenpladsen med det samme, foran Christian Vietoris. Efter dem fulgte Lucas Auer foran Mattias Ekström. Denne rækkefølge blev holdt de første 13 omgange. Bruno Spengler kæmpede med næb og kløer for at bevare sin placering, men måtte til sidst overgive sig. Robert Wickens fik succes med et overhalingsforsøg i Grundig kurven. Spengler prøvede at tilbageerobre sin placering, men kunne intet gøre og måtte i stedet kæmpe mod de bagfra kommende konkurrenter.


Bruno Spengler
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

På samme omgang lykkedes det for Christian Vietoris, Lucas Auer og Mattias Ekström at passere Spengler. Så da førergruppen igen kørte forbi på målstrækningen, befandt Bruno Spengler sig på femtepladsen. Han måtte endda til at kæmpe mod Pascal Wehrlein i Mercedes der også prøvede at komme forbi Spengler, dog uden succes.

For den bedste Audi kører i dagens felt, Mattias Ekström, var det egentlig kun hårde kampe i løbet. Således kunne han kun sætte rookien Lucas Auer under pres og på 18. omgang lykkedes det for svenskeren at komme forbi. Det var dog ikke nogen let kamp, for selvom Lucas Auer havde indset at han ikke kunne nå podiet mere, så kunne man køre om pointene i stedet. Men da hans bil ikke var placeret rigtigt ved starten, måtte han indkassere en 5 sekunders stop-and-go straf. Gerhard Bergers nevø kæmpede dog videre og kunne med en niendeplads i dette løb, indkassere hans første 2 points i denne sæson.


Mattias Ekström
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Da Wickens og Vietoris uden problemer kunne køre deres resterende omgange uden problemer, så udviklede der sig bag dem en stor duel over de sidste omgange af løbet. Meter for meter kæmpede Spengler sig ind på Ekström i kampen om tredjepladsen. Hele tiden prøvede canadieren at komme forbi svenskeren. På andensidste omgang besluttede han sig for et endeligt og afgørende forsøg for at komme forbi, og det lykkedes i Grundig kurven. Med fuld risiko og ingen plads, lykkedes det alligevel for Spengler at klemme sig forbi Ekström. Spengler sluttede på tredjepladsen og dermed var den første podieplacering til BMW i denne sæson hjemme.


De tre på podiet
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Jamie Green der kæmpede forgæves mod Maxime Martin og Lucas Auer, sluttede udenfor top 10 og fik ingen points denne gang. Trods dette så er Jamie Green stadig den førende i mesterskabet med 81 points. Mattias Ekström formindskede afstanden og har nu 70 points. Ny i kampen om mesterskabet er Pascal Wehrlein der efter sejren lørdag og femtepladsen søndag, nu har 67 points.

Efter den dominerende sæsonstart for Jamie Green og Audi, er der nu igen åbnet lidt op for spændingen. Næste løbsweekend afvikles udenfor Tysklands grænser i Holland midt i klitterne på Zandvoort banen i dagene 10 - 12 juli.

Natascha Theisen
Media Office Theisen

Læs mere om:
  • Norisring
  • 28/06/15 - Norisring - DTM
  •