Igen var det de 4 ringe der dominerede. I weekendens anden kvalifikation var det igen 4 Audier der tog de 4 forreste placeringer.
Gårsdagens vinder, Jamie Green, tog sig af pole position foran Mattias Ekström, Timo Scheider og Miguel Molina.
(Foto: Audi Motorsport Media)
Bedste BMW kom ind på femtepladsen og var kørt af Maxime Martin. Endnu værre var det for Mercedes, bedste bil starter som nummer 10 og er kørt af David Juncadella.
Også efter denne kvalifikation må løbsledelsen træde sammen for at afgøre en episode på banen. Også i dag er årsagen blokering af konkurrenter. Denne gang er det Adrien Tambay i Audi og Bruno Spengler i BMW der er genstand for en undersøgelse. En afgørelse vil ikke få nogen betydning for de forreste. Bedste placerede af de to involverede er på en startplacering som nummer 13.