Den forsvarende Danmarksmester Peder T. Jensen og hans røde Volvo var klar, og det var nu alle vinterens ombygninger og anstrengelser skulle stå sin prøve.
Det starter godt ud med høj solskin og banen er perfekt til motorløb.
Flyvende sæsonstart på Løvelbanen for Peder T. Jensen.
Alle kørerne er spændte og klar og det resulterer i en tyvstart i Peders første heat, dog ikke af Peder som holder hovedet koldt og kører en sikker sejr hjem.
Den store røde Volvo kører perfekt gennem hele dagen, hvor Peder får yderligere en sikker sejr og 2 flotte andenpladser.
Efter det fjerde heat er kørt er det tid til semifinaler, men pga. for få tilmeldte i klassen Super National køres der kun finale. Her holder Peder i forreste startrække og er klar på speederen da finalen starter. Peder og Volvo’en kører perfekt, og efter han får taget jokerlap’en på det helt rigtige tidspunkt ligger han til en sikker sejr.
Flyvende sæsonstart på Løvelbanen for Peder T. Jensen.
Alt i alt har det været en fantastisk dag på Løvelbanen for både Peder og hele teamet bag. Volvo’en kom hjem uden skrammer, og er klar til det igen går løs om 14 dage på Ørnedalsbanen ved Sæby.
Majken Langhoff
Pressechef for Peder T. Rallycross Team.
Læs mere om: Løvel01/05/15 - Løvel - Rallycross - DM |