Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Malthe Jakobsen gjorde det igen

Go Kart 
01/05/15 

Malthe der stiller op for RS Competition i Rotax junior har fået en flyvende start på gokart sæsonen, og løbet på Barmosen blev en gentagelse af sæsonens første løb i Ikast, med pole position efter tidtagningen, blev det til en anden plads i første indledende heat, og herefter blev alle efterfølgende heat vundet, kun Lucas Mosebo Jensen kunne ligge pres på Malthe.
 

Anden afdeling af dansk Rotax max Challenge, og DM på Barmosen ved Vordingborg, blev til endnu en sejr til 11 årige Malthe Jakobsen fra Sennels i Thy.

I en del af heatene blev der bytte pladser med nogle rigtig fine dueller, både om lørdagen hvor alle heat blev afviklet på slicks, men i særdeleshed også søndag hvor alle heat blev afviklet på regndæk.

Søndagens finaleheat blev desværre afbrudt allerede på første omgang, med rødt flag da løbsledelsen mente der var tyvstart. Dette resulterede i et massesammenstød på langsiden hvor fire kører desværre måtte udgå og tre af dem måtte en tur på hospitalet.

Efter længere tids snakken mellem løbsledelsen og forældrene, valgte løbslederen at finalen skulle gennemføres og blev derfor kørt som det sidste heat sent søndag eftermiddag.

Her kunne Malthe igen hæve armen som vinder i hans Tony kart, foran Lucas Mosebo Jensen i Kosmic kart, og team kammerat Magnus Kriklywi i Tony kart.

Lillebror til Malthe, Frederik Jakobsen på 8 år der kører Rotax Micro havde også en god weekend på Barmosen. Micro kørerne afviklede hele deres DM afdeling om lørdagen, her var Frederik fjerde hurtigst i tidtagningen, og kørte sig til 7-8-9 pladser i de indledende heat, der blev kørt på slicks. Til finalen skiftede vejret til regn, og regn dækkene blev monteret. Frederik lavede en rigtig flot start og kunne allerede i første sving køre sig op på 2. pladsen bag Marius Christiansen, og den blev holdt flot til det ternede flag. 2. pladsen er Frederiks til dato bedste placering i en finale.

Næste opgave bliver DM 3 der bliver kørt på hjemmebanen i Thy d. 16-17 Maj.

Jakobsen Motorsport


Læs mere om:
  • Malthe Jakobsen
  •