Weekendens første heat blev kørt på en våd bane lørdag eftermiddag, og her førte Nicki Kristensen fra start til mål, og med en lige så sikker Kim Lund Johansen på andenpladsen. Samtidig tog unge Lasse M. Sørensen sæsonens første podieplacering i sin nye Opel Astra, hvilket er ganske godt gået.
Heat 2 blev kørt søndag formiddag, og her blev der virkelig leveret race af høj klasse. Claus Møller startede fra pole i sin Peugeot 307, og målet var klart for ham, han ville forblive i top 3, og det var lige ved at lykkedes for ham. Han kunne dog ikke stille noget op imod Mikkel Bang Johnsen i VW Polo, der tog heatsejren, tæt forfulgt af Jakob Borum i Honda Integra, og med Nicki Kristensen i Seat Ibiza på en 3. plads. Claus var dog yderst tilfreds med sin 4. plads, og han ser med fortrøstning frem mod resten af sæsonen.
Tæt kamp mellem Claus Møller og Nicki Kristensen (Foto: Keld Dohm)
Sidste års vinderbil, En Seat Leon, bliver i år kørt af Kim Lund Johansen, og også her var målet klart, der skulle vindes heat. I heat 1 var Kim tæt på med en 2. plads, og i heat 2 kæmpende han med om podiepladserne, lige indtil mødet med en curbe fik en af bærekuglerne til bryde sammen. Med en startplacering som nr. 11 til heat 3 viste Kim, at han vil kæmpe med om titlen, han kørte sig simpelthen hele vejen op igennem feltet og tog en flot sejr foran Nicki Kristensen, der dermed som eneste mand præsterede at komme på podiet i alle 3 heat, og så med Kasper Nybo i Honda S2000 på 3. pladsen.
Masser af flotte biler og tæt race i Yokohama SuperCup (Foto: Keld Dohm)
Yokohama SuperCup har valgt at støtte en nystartet fanklub for Kevin Magnussen, og den kan man finde mere om på hjemmesiden www.supportkmag.com.
Næste gang Yokohama SuperCup skal ud og køre bliver den 30. – 31. maj på Rudskogen Motorcenter i det sydlige Norge - og der er noget at se frem til.
Yokohama SuperCup www.supercup.dk
Keld O. Dohm
Læs mere om: Jyllandsringen26/04/15 - Jyllandsringen - SuperCup |