”Det er fedt at prøve,” jublede Kenneth Madsen, da løbsdagen var omme. ”Det er første gang, at jeg har oplevet det ved et DM-rally. At komme først i mål og vinde generalklassementet.”
Suzuki Motorsport fik en perfekt start på DM-sæsonen (Foto: Rallyfotografen)
”På forhånd havde jeg ikke troet på, at vi skulle opnå et så godt resultat, for det var et løb med en hel del grus, og på de sidste tre prøver regnede det. Det var forhold, hvor vi måske også ville få svært ved at holde fart på bilen, men det kunne vi altså!”
Kenneth Madsen/Henrik Dernoff lagde stærkt ud i Rally Sønderjylland. De satte bedste tid af alle med et forspring på tre tiendedele af et sekund til nærmeste mandskab. På anden hastighedsprøve mistede de føringen, men efter den tredje var de i front igen og satte også bedste tid af alle på den femte af de hastighedsprøver, som blev gennemført.
”Det er dejligt at starte året med 23 point. 20 point for sejren i den store 2WD-division og tre point for bedste tid på power stagen. De point kan ingen andre tage fra en,” siger Kenneth Madsen.
”Det var en god start på sæsonen, og det er herligt med den respons, vi har fået. Det var utroligt, hvad vi mødte af opadvendte tommelfingre efter løbet.”
Suzuki Motorsport
Anders Lysen
Læs mere om: Aabenraa25/04/15 - Aabenraa - DM Rally |