Oresund Tourist Rally er for alle, der har en sjæl for motorsport, men gerne vil deltage på et hyggeligt og rart niveau, hvor både bil og mandskab kommer trygt hjem efter en dejlig dag i naturen.
Ægte køreglæde er, når kører, codriver og bil arbejder sammen og nyder smukke veje (Foto: Michael Eisenberg)
Løbet er på 240 kilometer med start, pause og mål i Roskilde. Om morgenen får man serveret kaffe og rundstykker, ved pausen får man frokost, og ved mål kan man købe en dejlig buffet
"Oresund Tourist Rally er lige dele køreglæde, spændende biler og smukke, østsjællandske veje," fortæller event organizer Michael Eisenberg. "Det eneste, der kræves, er en kører, en navigatør samt kuglepen og lineal," påpeger han.
Alle typer biler, lige fra VW 1303 til Aston Martin DB4, har deltaget i Oresund Rally (Foto: Michael Eisenberg)
Inden løbet får man tilsendt en forklaring, så man ved, hvordan man skal køre. Ved start på rallyet får man en gratis endagslicens og et lynkursus i kortlæsning af en af landets bedste codrivere, Ole Frederiksen fra Skibby. Og er man en del af en gruppe, så kan man køre hele ruten sammen og nyde dagen sammen.
Ved tidskontrollerne får man noteret sin ankomsttid (Foto: Michael Eisenberg)
"Lettere og sjovere bliver det ikke," slutter Michael Eisenberg.
Hele løbet koster kun 600 kr. pr. bil. På www.oresundrally.org kan man se alle detaljerne.
Oresund Rally er ikke kun for sportsvogne. Almindelige biler som Ford Cortina er blandt de typiske deltagere (Foto: Michael Eisenberg)
Oresund Rally tæller til det uofficielle danske mesterskab FDM DASU Classic og til Nordeuropæisk mesterskab, NEZ. Det er sponsoreret af Yokohama, Opel og Peugeot.
Læs mere på www.oresundrally.org
Manden bag
Michael Eisenberg er manden bag Oresund Rally, som i år tæller til Nordeuropæisk mesterskab, NEZ. Han har som codriver vundet DM i rally to gange og kørt rally for både Audis og Fords fabriksteam i Audi Quattro og Ford RS 200. Med Oresund Tourist Rally har han skabt et slow-rally, hvor nye kan få en dejlig køreoplevelse uden af få skrammer på hverken bil eller sjæl.
Michael Eisenberg er vant til at arrangere rally som starten på Rallye Monte-Carlo Historique i København i januar i år
Michael Eisenberg Læs mere om: 09/05/15 - Roskilde - Oresund Rally |