Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SportsCar Championship

Christina Nielsen klar til nye gadekampe

SportsCar
Championship 

17/04/15 

Christina Nielsen kører i weekenden sin Aston Martin V12 Vantage GT3 rundt i gaderne i Long Beach ved Los Angeles, USA. Den danske racerkører stiller til start for TRG Aston Martin Racing i GT serien Pirelli World Challenge, der afvikler sin tredje afdeling på den klassiske bybane, der i 70’erne og 80’erne blev anvendt til Formel 1.
 

I weekenden afvikles ikke kun en afdeling af Pirelli World Challenge, men også en afdeling af både Indycar og TUDOR mesterskabet, hvor blandt andet Jan Magnussen stiller til start for Corvette Racing. Christina deltager normalt også i TUDOR mesterskabet, hvor hun ved sidste løb fik en flot andenplads på Sebring, men i lørdagens løb er det kun prototyper og GTLM biler der stiller til start i TUDOR og Christina kører i stedet sin Aston Martin i sprintserien.


Christina Nielsen er klar til nye gadekampe
(Foto: Jan Kaiser)

Det er kun anden gang, at Christina Nielsen stiller til start på en bybane, så det bliver endnu en stor udfordring for feltets eneste pige. Til gengæld er det kun få uger siden sidste gang, da hun kørte rundt i gaderne i St. Petersburg, Florida. Her var heldet ikke med Christina, der blev involveret i et start uheld i første løb og i andet løb blev en stor del af løbet afviklet under safety car grundet sammenstød og Christina kæmpede med problemer med bremserne de få omgange der blev kørt. Christina Nielsen vil i Long Beach igen forsøge at blande sig i toppen i GTA klassen, hvor hun ved sæsonens første afdeling fik en tredjeplads, men det bliver ikke let med hele 40 biler, heraf 16 i GT klassen, 16 i GTA og 8 i GT Cup, til start på den svære bane, der er omkranset af betonmure.

“Jeg glæder mig til at komme tilbage I bilen og forhåbentligt få bilen med hjem i et stykke denne gang. Og ikke mindst med bedre resultater end sidst” siger Christina Nielsen. “Vi er bedre end vi viste på St. Petersburg og jeg glæder mig til at bevise det. Vi havde nogle problemer med bremserne I St. Petersburg. Det er et klassisk problem på gadebaner, når løbet afvikles i kombination med høje temperaturer. Men TRG er et stærkt team og jeg er sikker på, at vi har fået løst problemet til weekendens løb”.

Ved denne afdeling afvikles kun et løb på 50 minutter, med start søndag kl. 16.30 lokal tid, klokken 01.30 natten til mandag dansk tid. Træning afvikles fredag og kvalifikationen afvikles lørdag kl. 17.30 dansk tid.

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Long Beach
  • 18/04/15 - Long Beach - SportsCar Championship
  •