Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk Rally

Flot placering til Historisk Rally Team Mejer i Belgien

Historisk Rally 
14/04/15 

Hjem fra Belgien med endnu en 1. plads i bagagen
Det andet rally som det nye makkerpar, Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen, kørte sammen i weekenden, udløste endnu en flot placering til rallykørerne fra henholdsvis Horsens og Vejle.
 

Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen trak det længste strå i kampen om West Euro Rally Cup 2015, og kom hjem med en generel 1. plads af alle som deltager i cuppen.

Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen kører i den historiske klasse. Placeringen betyder nu, at de fører den historiske klasse i WERC, og ligger helt i top i det samlede regnskab for hele cuppen.


Historisk Rally Team Mejer

I regn og sol
Det internationale TAC Rally i Belgien blev kørt under meget blandede forhold. Notekørselen, som er kørernes mulighed for både at se de veje de skal køre rallyet på, samt gøre deres notater om vejforløbet, foregik om fredagen i 22-24 graders varme og høj sol.

Da starten gik lørdag morgen havde vejrguderne forandret mening, og de startede ud i vådt føre med regndæk. Umiddelbart efter starten blev det tørt og solrigt, så dækvalget var ikke det bedste. I første pause valgte mandskabet at skifte til tørvejrsdæk, da solen stadig skinnede. Umiddelbart efter starten kom regnen i stride strømme, og igen var dækvalget dårligt.

Sådan gik stort set hele dagen, hvor der var i alt fire servicepauser. Vejrskift konstant, og forkerte dæk på til de aktuelle prøver.

Heldigvis var det ens betingelser for alle deltagere, og mange havde nøjagtigt de samme problemer at slås med.

Mange kilometer – store udfordringer
TAC Rally i Belgien var et af de længste løb i denne sæsons WERC-turnering. Løbet var totalt på 281 km, hvoraf hele 185 km var rene hastighedsprøver.

De mange kilometer ”for fuld skrue” giver store udfordringer til både bilens holdbarhed og mandskabets koncentrationsevne.

Bilens holdbarhed blev sat på prøve. Vejene i Belgien er meget hårde ved både dæk og undervogn. I sidste halvdel at løbet blev der kørt med et knækket udstødningssystem, som gjorde at der blev ulideligt varmt i kabinen.

Derfor blev kørernes koncentrationsevne også sat på en hård prøve. De høje temperaturer i bilen, kombineret med lugten af varm metal, er ikke de bedste betingelser at arbejde under.

Kurt Mejer holdt ord
Før løbet sagde Kurt Mejer ”Det laver vi om på i år”.

Dette udsagn skyldes, at Historisk Motorspot Mejer ikke havde de bedste erfaringer med fra netop dette løb. Kurt Mejer måtte sidste år udgå af løbet med en teknisk defekt.

Heldigvis for teamet, holdt Kurt Mejer ord, og mandskabet kunne tage hjem fra Belgien med de før nævnte flotte placeringer i West Euro Rally Cuppen. TAC Rally havde i alt ca. 150 biler til start. Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen sluttede på en samlet 35. plads i det hårde felt, hvoraf mange af deltagerne hører til den absolutte top i Europa.

Ser frem til flere udfordringer Alle i Historisk Rally Team Mejer ser frem til de kommende udfordringer, og vil forsvare deres placering som tophold i West Euro Rally Cup. Næste rally for Historisk Rally Team Mejer er Mobil Pegasus Rally Sullingerland i Tyskland den 1. og 2. maj.

Sæsonen er stadig ung, og der resterer endnu 4 – 5 afdelinger af West Euro Rally Cuppen.

Fire af disse ligger fast, og man arbejder på at få endnu en afdeling i Belgien i august.

De resterende løb er:
1. og 2. maj – Mobil Pegasus Rallye Sulingerland, Tyskland
20. juni – Autosoft Vechtdalrally – Holland
xx. august – endnu ikke endelig på plads – Belgien
18. og 19. september – Litermont Rally Saar - Tyskland
30. og 31. oktober - Finale – Rally Denmark – Ans, Danmark

go Johansen
rallypics.dk


Læs mere om:
  • Kurt Mejer
  •