Thomas Krebs i Europæisk GT4 Mesterskab |
GT4 European Series 29/03/15
|
|
Thomas Krebs har kort før sæsonstart lavet en aftale om at køre med i GT4 European Series, hos det succesfulde tyske team, PROsport Performance. Serien kører sammen med Blancpain GT Series og ADAC GT Masters weekenderne, og er fordelt over seks løbsweekender på banerne Nogaro (F), Zandvoort (NL), Red Bull Ring (A), Spa-Francorchamps (B), Nürburgring (D) og Misano (I). |
|
Thomas kan allerede se frem til sin GT4 debut næste weekend, når sæson startes på Nogaro banen i Sydfrankrig.
Thomas stiller til start med en sprit ny Porsche 981 Cayman SP GT4 racerbil, der er specielt udviklet til GT4 serien. Medkører på bilen bliver den meget erfarne tyske racerkører, Arno Klasen, der blandt andet har erfaring med biler som McLaren og Porsche GT3, og med podiepladser i det legendariske 24h Nürburgring samt utallige VLN sejre på sit CV.
Porsche racerbilen kommer blandt andet til at køre imod biler som Aston Martin Vantage, BMW M3, Lotus Evora, Chevrolet Camaro, Ford Mustang, KTM GTR osv.
Thomas stiller til start med en sprit ny Porsche 981 Cayman SP GT4
Thomas: "Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang med sæsonen, og er glad for at det er lykkes at få et sæde i GT4 serien. Det har været en lang og hård vinter periode med sponsorsøgning, hvilket vi stadig arbejder hårdt på.
Jeg har haft to dage i GT4 raceren da vi testede på Ascari banen i Spanien sidst i februar, og føler mig rimelig forberedt til næste weekend. Jeg regner dog med at det første løb bliver det sværeste, da jeg ikke har kørt på banen før, til forskel fra de fleste andre baner på løbskalenderen. Jeg har stor tillid til teamet og bilen, og tror på at vi kan køre med i toppen af feltet."
Målet er klart, der gås benhårdt efter en top 3 placering i det samlede mesterskab.
Følg Thomas på facebook.com/ThomasKrebsOfficial eller www.krebsracing.dk.
krebsracing.dk Læs mere om: Thomas Krebs |
|
| |