DM-slutspurten i 2002 tegnede sig også yderst spændende, hvor afgørelsen var henlagt til Shell Dianalund-økonomiløbet med motorklubben i Holbæk som arrangør. Fighten om DM-guldmedaljerne stod mod Kaj Ole Jensby og Hardy Madsen i Peugeot 206 HDI.
- Holbæk-folkene havde gjort et stort stykke arbejde omkring tilrettelæggelsen af en krævende og fair DM-finalerute, konstaterer Ole Nielsen. - I DM-arrangementerne kører vi ca. 300 km., og DM-feltet blev ført rundt i det flotte Odsherred samt i Vestsjælland. Her er terrænet virkelig kuperet og vejene meget snoede, hvilket er lækkerier for brændstofsparerne. Flotte udsigter over landskabet samt høj efterårs-solskin gjorde oplevelsen ekstra kolorit.
Slutresultatet afgøres ved at tanke bilerne helt op ved start og mål. Den såkaldte sluttankning hos Shell i Dianalund fastholdt spændingen til allersidste dråbe. Indbyrdes havde Kaj Ole Jensby og Hardy Madsen kørt bedst med 23.46 km/l mod 22.66 km/l til Nielsen/Arp. Imidlertid havde Tage Gejl og Marianne Pedersen kørt på 26.70 km/l i deres Renault Clio 1.5 cDI, hvilket bragte andre slutplacerings-muligheder på banen. Kaj Ole Jensby forklarer:
- Initiativet var nu lagt i hænderne på de nybagte NM-sølvvindere fra Skive, Bjørn og Birgitte Rechnagel, med deres benzindrevne Honda Civic 1,5 VEI. Tankmåleren viste 22.47 km/l, og dermed hældede DM-afgørelsen til fordel for vores konkurrenter. Konkurrenceheldet var derimod vippet til vores side, såfremt skibonitterne havde brugt en deciliter (0,1 l) mindre på ruten. Dette skal dog ikke overskygge, at vi har haft en spændende og fair DM-fight med Nielsen/Arp i år.
Bjørn og Birgitte Rechnagel kørte sig fornemt ind på DM-bronzen. I slipstrømmen lurede dog de fynske økonomiløbs-kometer: Flemming H. Jensen og Bjarne Johansen, som kørte en fornem DM-finale med 24.55 km/l i deres Daihatsu Cuore 1.0, og de blev dermed bedste mandskab med benzin i brændstoftanken. Fynboerne kørte sig ind som firere i DM-slutstillingen.
DM i økonomiløb 2002 er blevet afviklet over 6 afdelinger, hvoraf de 4 bedste resultater var tællende til DM-slutstillingen.
Resultaterne i Shell Dianalund-økonomiløbet:
Benzin
1. Flemming H. Jensen / Bjarne Johansen, Odense Daihatsu Cuore 1.0, 24.55 km/l.
2. Bjørn Rechnagel / Birgitte Rechnagel, Skive Honda Civic 1,5 VEI, 22.47 km/l.
3. Poul Henning Hansen / Erik Sallingboe, Kolding Peugeot 106, 21.86 km/l.
Diesel
1. Tage Gejl Pedersen / Marianne Pedersen, Herning Renault Clio 1,5 cDI, 26.70 km/l.
2. Kaj Ole Jensby / Hardy Madsen, Odense / Kolding Peugeot 206 HDI, 23.46 km/l.
3. Ole Nielsen / Torben Arp, Ke. Hyllinge / Paris Toyota Corolla 2.0 D, 22.66 km/l.
Ole "Gulerod" Nielsen og Torben Arp skubber deres Toyota Corolla 2.0 D frem til den spændende sluttankning i Shell Dianalund-økonomiløbet. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
DM-slutstillingen 2002 i økonomiløb:
1. Ole Nielsen / Torben Arp, Ke. Hyllinge / Paris Toyota Corolla 2.0 D, 200 mp. (matchpoint)
2. Kaj Ole Jensby / Hardy Madsen, Odense / Kolding Peugeot 206 HDI, 198 mp.
3. Bjørn Rechnagel / Birgitte Rechnagel, Skive Honda Civic 1,5 VEI, 191 mp.
4. Flemming H. Jensen / Bjarne Johansen, Odense Daihatsu Cuore 1.0, 185 mp.
5. Tage Gejl Pedersen / Marianne Pedersen, Herning Renault Clio 1,5 cDI, 182 mp. Åge Kirketerp Jensen Læs mere om: Poul Henning Hansen |