Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

US Racing

Christina Nielsen tilfreds efter Sebring test i Aston Martin

US Racing 
27/11/14 

Christina Nielsen er godt i gang med forberedelserne til sæsonen 2015, hvor hun får et travlt år i USA som Aston Martin kører for TRG, The Racers Group. Christina deltager i både det amerikanske TUDOR mesterskab og i den stærke amerikanske GT serie Pirelli World Challenge.
 

Som forberedelse til 2015 har Christina, sammen med sin holdkammerat til TUDOR-serien australske James Davison, netop testet sin Aston Martin V12 Vantage GT3 på den hårde og udfordrende bane Sebring i Florida.


Christina Nielsen
(Foto: TRG)

”Det var en rigtig fed måde at slutte sæsonen 2014 af på” sagde Christina Nielsen efterfølgende. ”Testen gik rigtig godt. Vi blev forstyrret lidt af regn, men ellers kørte vi tre dage uden problemer og uden skader. Jeg fik mere erfaring med bilen og vi fik testet flere forskellige set-ups på bilen, hvilket betyder, at jeg allerede nu føler, at vi er et skridt foran. 12 timers løbet på Sebring skal køres til marts, men i februar måned er vi tilbage på banen til endnu en test, så vi er godt forberedt. James (Davison – red.) er en utrolig stærk medkører og jeg tror på, at vi kan få et rigtig godt år sammen i TUDOR. Teamet er også fantastisk, med et rigtig godt samarbejde på alle fronter, så jeg ser frem til 2015”.

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  •