Trioen er igen samlet hos Young Driver AMR |
FIA WEC 10/10/14
|
|
Le Mans vinderne i GTE am klassen, Kristian Poulsen, David Heinemeier-Hansson og Nicki Thiim er igen samlet når man i weekenden kører 5 afdeling i FIA WEC mesterskabet på Fuji banen i Japan.
På grund af andre gøremål har Nicki Thiim måtte afgive pladsen i bilen ved 2 løb. Han kommer dog tilbage nu hvor bilen er øverst i mesterskabet for klassen. |
|
Young Driver AMR vandt løbet på banen i sidste sæson, et løb der dog blev afkortet på grund af uvejr. Men derfor kan man jo godt ønske at gentage sig sejren også under andre og bedre forhold.
"Vi vandt godt nok løbet på Fuji i sidste sæson, men det blev meget afkortet på grund af meget kraftig regn, så det er alligevel begrænset hvor meget erfaring vi har derfra." siger Jan Struve.
"Vores første målsætning er at slutte løbet på en podieplacering, vi er i en ret god position i mesterskabet og vi vil meget gerne udbygge vores føring. Nicki er tilbage igen hos os i denne weekend, så vi har en ren dansk kørerbesætning. Det hele tegner meget lovende, og nu kan vi kun håbe på godt vejr."
Young Driver AMR bilen (Foto: Aston Martin Racing)
Ud af de fire hidtil kørte løb i denne sæson, har Young Driver AMR bilen vundet 2 gange, mens man er sluttet på andenpladsen ligeledes 2 gange. Håbet er som før nævnt at man for femte gang i træk, kan slutte et løb på en podieplacering.
Kristian Poulsen:
"Vores vigtigste målsætning er fuldføre løbet og slutte i pointene og få yderligere points på kontoen. Vi har dog en god chance for at køre om sejren i Japan. For mig, vil en af de interessante ting i denne weekend være hvordan vejret udarter sig. I denne weekend vil det være sjette gang at jeg kører i Japan, og jeg har endnu ikke kørt uden at det har regnet."
Young Driver Aston Martin Racing
Læs mere om: Fuji12/10/14 - Fuji - FIA WEC |
|
| |