Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

En finale på godt og ondt for Lasse M. Sørensen

SuperCup 
07/10/14 

En andenplads blev det bedste udbytte af Hammel-kørerens finale på Padborg Park
Lasse M. Sørensen afsluttede i weekenden sin første sæson som asfaltbanekører. Det skete på Padborg Park, hvor årets sidste runde af Yokohama Super Cuppen blev afviklet, og det blev en sæsonafslutning på godt og ondt.
 

Det gode kom i det første af weekendens tre heats. Her formåede teenageren allerede i starten at køre sig op fra en fjerde- til en andenplads, og denne andenplads formåede han at holde helt til det ternede flag.

”Det var rigtig rart, når man tænker på, hvordan det er gået i de sidste par afdelinger, at man kan vise sit fulde potentiale,” siger Lasse M. Sørensen. ”Men derefter var det desværre lidt op ad bakke resten af weekenden.”


Lasse M. Sørensen scorede en andenplads i finalen på Padborg Park

I det andet heat havde den unge Hammel-kører også fart i sin røde Volkswagen Polo, så han kunne avancere, men desværre stødt han ind i problemer af flere slags – bogstaveligt talt.

”Jeg havde god fart på og ville gerne op i feltet, så hurtigt jeg kunne, fordi jeg troede, at jeg kunne komme på podiet en gang mere,” fortæller Lasse M. Sørensen. ”Jeg fulgte godt efter Martin Andersen på en overhaling, vi lavede på Jacob Mathiassen, men Jacob klaskede så døren i, og der havde vi uheldigvis lidt kontakt. Han ramte mit forhjul rimelig hårdt, så jeg bøjede en bærearm og en styrespindel, så jeg ikke kunne fortsætte.”

Oven i dette måtte Lasse M. Sørensen også se sig udelukket af løbet. For en stund. For løbets dommere omgjorde senere deres afgørelse.

”Jeg blev først udelukket, fordi de havde forvekslet mig med køreren i en anden rød Polo, som havde haft kontakt med en af kørerne længere nede i feltet,” siger han. ”Jeg fortalte dommerne, at jeg overhovedet ikke havde været i nærheden af den mand og den bil. Det kunne de til sidst heller ikke få til at hænge sammen, så de omgjorde beslutningen og undskyldte så pænt, og det var jeg faktisk rigtig glad for.”

Efter en reparation af den skadede bil kunne Lasse M. Sørensen så være med i det sidste heat, men her måtte han nøjes med at tage en ottendeplads efter at være startet som nummer 12.

”Jeg prøvede at give den alt, hvad jeg havde, men på grund af skaderne fra andet heat var der stadig lige lidt, som vi ikke havde nået at få rettet op på,” siger Lasse M. Sørensen. ”Jeg havde understyring, så mine fordæk blev kørt lige varme nok, og så blev motoren rimelig varm, så jeg var nødt til at bakke af på et tidspunkt.”

”Det er min første sæson som banekører, og den har ikke været dårlig, men desværre heller ikke helt tilfredsstillende. Jeg synes, at vi har haft fart i bilen hele året, men uheldigvis har vi haft tekniske problemer og manglet held. Det er selvfølgelig klart, at når det er første år, at vi kører, at det så er her, at vi skal lave alle begynderfejlene.”


Læs mere om:
  • Lasse M. Sørensen
  • Padborg Park
  • 05/10/14 - Padborg Park - SuperCup
  •