I samarbejde med Ans Idræts- og Kulturcenter, der bliver rallycentrum for løbet, arrangeres der nemlig en Oktoberfest, som ikke blot vil danne rammerne for kåringen af årets DM-vindere og medaljetagere, men også vil give mulighed for at afslutte året i festligt lag.
Oktoberfesten vil blive gennemført, som man kender det fra det sydlige Tyskland – nærmere bestemt Bayern – hvor denne form for fest stammer fra. Der bliver masser af øl og godt at spise for festdeltagerne, som også er garanteret god underholdning igennem aftenen.
Den 1. november er der Oktoberfest i Ans Idræts- og Kulturcenter
Musikken bliver nemlig leveret af Vejgaard Tårnblæserlaug, og det orkesterskal nok sørge for, at stemningen kommer helt i top.
Vejgaard Tårnblæserlaug er noget så sjældent som Danmarks eneste tyrolerrockorkester, og orkestermedlemmerne med dæknavnene Fritz Algemeine, Schweine Dieter, Adolf aus Schwarzwald, Wolfgang Amadeus Überstadt, Rudi Völler, Der Rote Baron og Horst Krautwurst vil sørge for en musikalsk kulisse, som bare siger spar to. Og det er ikke traditionel tyrolermusik med hjemstavnsmelodier, der bliver spillet. Vejgaard Tårnblæserlaug har således specialiseret sig i fortyskninger af kendte danske og international pop- og rockhits.
Den musiske side af Oktoberfesten i Ans bliver leveret af Vejgaard Tårnblæserlaug
Adgangskort til rallyfesten kan bestilles på rallydm.dk.
Danboring Rally Denmark er et internationalt rally, som afvikles den 31. oktober-1. november. Løbet får base i Ans mellem Viborg og Århus og kommer til at tælle som finalen i kampen om dels Danmarksmesterskabet i rally, dels West Euro Rally Cup samt North European Zone Championship for juniorkørere.
Danboring Rally Denmark
Kjellerup og Omegns Motorklub
www.rallydenmark.dk Læs mere om: 01/11/14 - Bjerringbro - DM Rally |