Denne serie, ”European Touring Car Cup”, er måske ikke så kendt i Danmark, men i 2007 og 2008 vandt Michel Nykjær serien og i 2009 vandt James Thompson og det gjorde han også i 2010.
I weekenden bliver det alvor for ETCC kørerne. Desværre er der ikke danskere med i serien i år, men det er dog en FIA serie, og jeg er på banen.
Fra at være en bred europæisk serie med kørere fra mange forskellige lande, har serien de senere år udviklet sig til at være domineret af kørere fra østeuropæiske lande. F.eks. er den førende kører i år fra Rusland. Men det behøver racet ikke at blive ringere af.
Banen blev bygget i 1951 og er vel den eneste racerbane af betydning på Sicilien. Den er i hvert fald FIA godkendt til de FIA løb, der køres på banen. For to år siden, var jeg inde på en racerbane i nærheden af Agrigento, der ligger midt på den Sicilianske sydkyst. Banen så faktisk ikke rigtig ud til at blive brugt. Der er meget forfald på Sicilien, men banen her i Pergusa er rimeligt velholdt.
Pergusa (Foto: Flemming Nørgaard)
Autodromo Pergusa er 4,950 km, og der er 10 højre- og 6 venstresving, og den ligger i et vidunderligt skønt område rundt om Largo Pergusa. Stedet ligger i ca. 680 m højde og det gør, at temperaturen er mere behagelig her end i lavlandet.
Nikolai Karamyshev fører ETCC med 20 point (Foto: FIA ETCC) | ETCC serien startede i 2005 og fra 2007 til 2010, var der dansk deltagelse. I 2007 vandt Michel Nykjær foran Tomas Engström og med Kristian Poulsen på 3. pladsen. Jens Reno Møller blev nr. 9. I 2008 vandt Michel Nykjær igen. Her blev Jens Reno Møller nr. 5 og Kristian Poulsen nr. 6. I 2009 vandt James Thompson (kørte en overgang for Hartmann Racing). Her måtte Michel Nykjær nøjes med en 7. plads og Per Poulsen blev nr. 10. I 2010 vandt James Thompson igen med Michel Nykjær på 2. pladsen. Her blev Kristian Poulsen nr. 7.
Så har der ikke siden været danskere med i serien. Måske fordi der er langt fra Danmark til bl.a. Sicilien.
Nu i år ser det ud til, at det er russeren Nikolai Karamyshev, der vinder. Han har 77 point. Derefter er det slovakken Mató Homola med 57 point. På trediepladsen ligger Igor Skuz fra Ukraine med 47 point. Da der kæmpes om 23 point, kan der teoretisk laves om på denne stilling. Men Nikolai Karamyshev har taget fire sejre som den med flest sejre. Men lidt spændende kan det blive.
Flemming Nørgaard
Læs mere om: Pergusa28/09/14 - Pergusa - ETCC |