- Vi var bestemt tilfredse efter tidtagningen og værende P2, dog blev vi noget overrasket da superpole var kørt og kun lå 5’er til Heat 1.
Dette gjorde at mandskabet og jeg selv hurtigt tog en snak om hvad der kunne optimeres på raceren, hvilken strategi der kunne være hensigtsmæssig at forsøge sig med fra en startplacering som nr 5 i heat 1 samt hvad en evt. plan B kunne være.
Da først det var aftalt gav gutterne den max og skruede raceren om på den lille times tid, som der var fra Superpolen sluttede til vi faktisk skulle stå ude på gridden og hvilken helt anden racerbil det var jeg fik i hænderne.

Allerede på min ud omgang kunne jeg mærke bilen var forbedret markant, så da starten gik blev speederen trykket i bund og plan A sat i værk og det lykkedes stort set som planlagt og tænkt.

Enig en simpel plan der gik ud på holde sig i top 3 de to første heat uden at ødelægge dækkende, forsøge at udnytte de øvrige konkurrenters enten hungren for succes og få dem til at overkøre deres racer. Kunne vi udnytte disse faktorer ville vi med næsten minimal usikkerhed ville en startplacering i finalen blandt de 3 forreste startrækker og forsøge at undgå startpladsen som P4 & P6 i finalen.

Og det lykkedes jo egentlig for heat 1 udvikler sig lige efter vores plan. Jeg ligger P2 da der mangler 6 omgange og her melder jeg ind over radioen, at brændstofsystemet melder fejl og mangler tryk. Jeg må lade #46 Lind og #5 Elgaard passerer mig over de sidste to omgange og kommer i mål som P4.

Starter Heat 2 som P5, kæmper mig hurtigt frem frem som P3 og selvom vi fik en strafbanekendelse midt i heat 2, der sendte mig fra en sikker P3 ned som P5. så jeg måtte sætte alt ind for at fange og overhale #21 Egebart igen for at blive P4 i heatet og dermed kunne starte P5 (inderbane) og med gode nye dæk klar til bilen i Heat 3.

Efter den stående start i heat 3 kommer jeg ud af sving 1 og 2 som P4, har #21 Egebart lige foran mig og kører forbi ham ganske hurtigt ved første lejlighed ned igennem den del af banen som normændende kalder Angsten og dette på allerførste omgang. Næste mand var #5 Elgaard, som jeg indhenter på omgang 4 og faktisk laver samme manøvre på igen og vinder pladsen og dermed lå P2.

Nu lå kun Norske Marius Nakken foran mig og han blev tydeligt presset over at jeg indhenter ham på omgang 6 ud af 9. Jeg kunne se han kørte lidt for bredt ind i svinget kaldet ”angsten” og det blev mit snit til at passere Nakken på omgang 7 og kører sikkert i mål 2 omgange senere med næsten 1 sekund afstand til no. 2 - Marius Nakken.

Og det var en super herlig fornemmelse at krydsemålstregen, se hele teamet hænge ud fra pitwallen og fejre dette mens jeg drønede forbi tæt forbi dem med 200 km/t, nu som Nordisk mester og med Racing Factory’s første finaleheat sejr i hus.

Der skal lyde en stor tak til alle mine sponsorer, som gør dette det muligt
Jema Autolifte. Sunoco. MAN Odense. Skiltemontøren. Reviscan.

Samt en stor tak til mit team bag mig, der altid holder gejsten højt, udviser stor moral og en fantastisk teamspirit.

Ronnie Bremer
Racing Factory